27-08-2013

Sex & Samfund gik med i Copenhagen Pride

Medarbejdere og frivillige markerede kampen for mangfoldighed og seksuelle minoriteters rettigheder.

I lørdags fejrede København frisindet og muligheden for at leve som man er ved den årlige Copenhagen Pride parade.

Det blev den største Pride parade nogensinde, og blandt de mange, som var med fra optoget startede ved Frederiksberg Rådhus, til det sluttede på Rådhuspladsen, var også en 25 personer stor gruppe fra Sex & Samfund.

Gruppen bestod dels af medarbejdere fra organisationen, dels af frivillige fra Sex & Samfunds frivillige-korps, der undervejs delte kondomer ud til de mange tusinde tilskuere.

- Det var vigtigt for os at være med og markere budskabet om plads til mangfoldighed og kampen for seksuelle minoriteters rettigheder, fortæller Anna Merrild Madsen fra Sex & Samfunds afdeling for kampagne, fundraising og frivillige.

Copenhagen Pride paraden fik ekstra politisk kant på grund af den nye russiske lov, der forbyder ”homoseksuel propaganda”. Sex & Samfunds frivilligekorps var således også på gaden sidste tirsdag, da 13.000 mennesker gik i optog til den russiske ambassade for at protestere mod loven og vise solidaritet med russiske LGBT-personer.
 

Få vores nyhedsbrev

Vi arbejder nationalt og internationalt med seksuel sundhed, rettigheder, trivsel, ønskebørn og forebyggelse.

Vil du have vores nyhedsbrev?

 
 

 

Mød en frivillig!

Mød en frivillig!