11-06-2014

Sex & Samfund klar til debat på Folkemødet

Kom og være med i de fire debatter om ældres og sygdomsramtes udfordringer med sex- og kærlighedslivet, om LGBT, rettigheder og udviklingsbistand, om udfordringerne ved den lave fødselsrate i Danmark og om Afrika, sundhed og udvikling.

Sex & Samfunds repræsentanter i de fire debatter er:

  • Bjarke Oxlund, formand, mobil 26 14 88 43
  • Bjarne B. Christensen, generalsekretær, mobil 27 29 03 09
  • Tania Dethlefsen, international chef, mobil 50 90 91 09

Også Marianne Lomholt, national chef, vil være at finde på Folkemødet, mobil 20 83 45 22.

Kom og vær med i debatterne på Folkemødet og vær med til at bakke op om seksuel sundhed og rettigheder både herhjemme og internationalt.

Sex, kærlighed og din (u)mulige krop

Torsdag den 12. juni 16 - 17

Elskov, erotik og sex - smækker døren til disse sanselige oaser i, når vi bliver ældre, gamle eller syge? Der eksisterer i dag et tabu om ældre og syge som sexløse. Det er ikke sandt, men der kan være store udfordringer: Rejsningsproblemer, tørre slimhinder, mindre eller manglende lyst/evne. Hvordan får man lyst, når man ikke har lyst eller kan? Skal man arkivere, udlicitere, gå til selvbetjening eller kæmpe for det?

Mød:

  • Margrethe Kähler,sexolog, Ældresagen
  • Bjarke Oxlund, Formand, Sex & Samfund
  • Jens og Marianne, ægtepar, Propa Prostatakræftforeningen

til en åben fortælling og debat om de udfordringer, som ældre og sygdomsramte har med sex- og kærlighedslivet.

Arrangør: Ældresagen, Sex & Samfund og PROPA Prostatakræftforeningen.

Sted: Kæmpestranden, Ældre Sagen, S15

Læs mere

Læs også artiklen med Bjarke Oxlund: Ældresex er stadig et tabu

 

LGBT, rettigheder og udviklingsbistand

Lørdag den 14. juni 10:15 - 11

LGBT og udviklingsbistand er kontroversielt. Diskriminerende love og forfølgelse er mange steder hverdag – det samme er krav om at trække bistanden til de diskriminerende lande. Men hvorfor er LGBT blevet så kontroversielt? Hvilke erfaringer har vi fra felten og fra FN? Og hvad skal Danmark gøre?

Arrangør: Institut for Menneskerettigheder.

Deltagere:

  • Mogens Jensen, handels- og udviklingsminister, Socialdemokratiet
  • Steven L B Jensen, forsker, Institut for Menneskerettigheder
  • Henriette Laursen, direktør, AIDS Fondet
  • Tania Dethlefsen, international chef, Sex & Samfund

Moderator: Ane Cortzen.

Sted: Kæmpestranden, Institut for Menneskerettigheder, S44

Læs mere

 

Hvorfor føder danskerne ikke børn nok?

Søndag den 15. juni kl. 10 til 10.45.

Hvorfor føder vi så få børn? Hvordan spiller miljø, økonomi, sundhed og kultur ind? Hvad betyder det for vores samfund, og skal vi gøre noget ved det?

Mød:

  • Sophie Hæstorp Andersen (A), regionsrådsformand
  • Karin Friis Bach (B), formand for sundhedsudvalget, Region Hovedstaden
  • Bjarne B Christensen, generalsekretær, Sex & Samfund
  • Lone Schmidt, lektor dr. med. PhD, KU
  • Søren Ziebe, klinikchef, Rigshospitalet

til debat om udfordringerne ved den lave fødselsrate i Danmark.

Arrangør: Region Hovedstaden

Sted: Sundhedsteltet S22, Kæmpestranden

Læs mere

 

#Nonstopdebat om Afrika

Under hele Folkemødet

På BØRNEfondens nonstop debatbænk er vi med til at debattere Afrika. Debatten kører uden stop - hele folkemødet – dag og nat – 24 timer i døgnet. Vi taler om vækst, virksomheder, guld, grøntsager, fattigdom, fisk, bomuld, bønder, olie, organisering, flygtningestrømme, fagskoler, sundhed, supermarkeder, landbrug, lighed, markeder, maskingeværer, korruption, Kina, landbrug, livsglæde - alt sammen i Afrika. Kig forbi og vær med til at finde en løsning – debatten kører under hele  Folkemødet og lang tid efter. Det gør vi, fordi udvikling i Afrika kun kan ske gennem et langt, sejt træk, og fordi det er for vigtigt til at holde op!

Arrangør: Børnefonden

Sted: Ved Allinge Røgeri, R2

Læs mere

Få vores nyhedsbrev

Vi arbejder nationalt og internationalt med seksuel sundhed, rettigheder, trivsel, ønskebørn og forebyggelse.

Vil du have vores nyhedsbrev?

 
 

 

Mød en frivillig!

Mød en frivillig!