08-02-2017

Sex & Samfund på vej med seksual-
undervisningsindsatser i Østeuropa

Sex & Samfund har gennem CISU fået bevilget 1 million kroner til seksualundervisningsindsatser i Ukraine og Georgien.

- Vi har solid erfaring med at kapacitetsopbygge civilsamfundsorganisationer og lærere i seksualundervisning både i Danmark og internationalt. Vi glæder os rigtig meget til nu også at samarbejde med søsterorganisationer i Georgien og Ukraine.

- Der er i begge lande store udfordringer med seksuel og reproduktiv sundhed og rettigheder, og seksualundervisning er et super vigtigt greb i forhold til at skabe varige forandringer, siger international chef, Susanne Adelhardt Jensen.

I Georgien vil indsatsen fokusere på effektivt at inddrage forældre i seksualundervisningen samt målrettet engagere landets parlamentarikere i kampen for at realisere seksualundervisning i det formelle uddannelsessystem.

I Ukraine er indsatsen fokuseret på at opbygge kapacitet hos skolelærerne, så de kan levere god seksualundervisning rundt omkring på skolerne, som loven foreskriver. Men som i dag ikke finder sted pga. mange lærere ikke føler sig klædt på til at levere seksualundervisningen.

Det vil Sex & Samfund nu hjælpe med at gøre noget ved, så unge mennesker kan få den seksualundervisning, som de har ret til – og som kan klæde dem på til at træffe gode, sunde og informerede valg i forhold til seksualitet, køn og krop.  

Indsatsen er gjort mulig med en ny bevilling på 1 millioner kroner fra CISU (Civilsamfund i Udvikling), der er en sammenslutning af 260 danske foreninger, som alle arbejder med udvikling i u-landene. 

Få vores nyhedsbrev

Vi arbejder nationalt og internationalt med seksuel sundhed, rettigheder, trivsel, ønskebørn og forebyggelse.

Vil du have vores nyhedsbrev?

 
 

 

Mød en frivillig!

Mød en frivillig!