24-05-2013

Tillykke med 40-års dagen for fri abort i Danmark!

Men retten til fri abort er ikke en selvfølge. Også i Danmark skal der løbende værnes om den, mener Sex & Samfund.

Den 24. maj er en mærkedag for de seksuelle og reproduktive rettigheder. I dag er det nemlig 40 år siden, at Folketinget vedtog at indføre fri abort herhjemme.


Dengang forudså modstanderne af loven, at det ville føre til langt flere aborter. Det er imidlertid gået stik modsat. Efter at antallet af aborter toppede i 1975 med næsten 28.000 aborter, faldt tallet stødt de næste 25 år og har siden år 2000 ligget stabilt på 15-16.000 aborter om året.


Den danske model virker
Det er et lavt tal også efter internationale standarder. I Afrika er der således 29 aborter per 1.000 kvinder, mens tallet ligger på 19 i USA og 13 i Danmark.


Hos Sex & Samfund mener man, at grunden til, at den danske abortlov har virket efter hensigten, er, at den ikke fik lov at stå alene.


- Det er ikke nok bare at have en lov om fri abort. Man er nødt til at følge det op med seksualundervisning og let adgang til prævention. Derfor lykkedes det at indføre fri abort på en god måde herhjemme, siger generalsekretær Bjarne B. Christensen fra Sex & Samfund og fortsætter:


- Det er og bør være en menneskeret at kunne kontrollere fertiliteten – det vil sige om man vil have børn, hvor mange og hvornår. Den kontrol kan ske gennem brug af moderne prævention, ved sterilisation eller abort. Men selv om uønsket graviditet bedst undgås ved brug af prævention, er det helt afgørende også at have adgang til sikker og legal abort.

Globalt set sker der i øjeblikket cirka 43 millioner aborter om året. Det er imidlertid kun de 22 millioner aborter, som er sikre og legale aborter, og det har store menneskelige konsekvenser.
Ifølge det internationale Guttmacher Institute dør 47.000 kvinder således hvert år på grund af komplikationer efter illegale aborter. Heraf kommer langt størstedelen fra udviklingslande, hvor der generelt er meget stramme regler eller direkte forbud mod abort.


- Dette viser med al tydelighed, at kvinder vælger en abort, hvis den er nødvendig for hende og hendes liv – uanset risikoen og om det er lovligt. Og det viser, at hvis vi som samfund ønsker at begrænse antallet af aborter, skal det ske ved at forbedre seksualoplysning og adgangen til prævention, fastlår Bjarne B. Christensen.


Kampen er ikke forbi
Selv om abortloven nu har rundet 40 år, mener Sex & Samfund ikke, at man kan hvile på laurbærrene.


- På den ene side bliver der ikke stillet spørgsmål omkring den fri abort i vores rådgivning, og undersøgelser viser, at 90 procent af danskerne bakker op om abortloven.


- På den anden side er en lov aldrig mere sikker end stemningen i befolkningen og blandt politikerne, og jeg tror, at fortalerne for abort har brug for at få genopfrisket deres argumenter, mener Bjarne B. Christensen.


Han henviser blandt andet til DR-debatprogrammet ”Gadens Parlament”, der for nylig handlede om fri abort.


- Det var slående, at modstanderne i debatten var skarpere end fortalerne. Det samme ser man i den sprogbrug, som for eksempel nykristne amerikanske bevægelser bruger, hvor de taler om det ufødte barn frem for fosteret og kalder abort for drab.


- Så hvis vi også ønsker, at der skal være fri abort herhjemme om 40 år, så skal vi hele tiden værne om denne ret og argumentere knivskart for den, konkluderer Bjarne B. Christensen.

________________________________________


FAKTA OM ABORTLOVEN


● 24. maj 1973 vedtog Folketinget en lov om adgang til svangerskabsafbrydelse, der trådte i kraft den 1. oktober samme år.


● Loven indebar, at enhver kvinde med bopæl i Danmark fik selvbestemt ret til at få afbrudt sit svangerskab (abortus provocatus) inden udløbet af 12. svangerskabsuge.


● Danmark var et af de første vesteuropæiske lande, der gennemførte adgang til fri abort.


● Ældre dansk lovgivning dikterede strenge straffe til kvinder, der forsætligt afbrød en graviditet. Først i 1866 blev dødsstraf afløst af strafarbejde i op til 8 år.


● I 1930’erne blev strafferammen nedsat til højst 2 års fængsel, og der blev indført en såkaldt ’nødretsregel’: Hvis en kvindes liv eller helbred var i overhængende fare på grund af graviditeten, kunne hun efter ansøgning få udført en legal abort. Der blev nedsat en Svangerskabskommission, hvis betænkning i 1937 førte til en lov, der tillod legal abort på ”medicinsk, etisk og eugenisk indikation”.


● Den næste svangerskabslov fra 1956 tilføjede den såkaldte ”defektindikation”, der tillod legal abort, hvis kvinden led af ”fysiske eller psykiske defekter”.


● I 1967 nedsattes endnu en svangerskabskommission, der i 1969 kom med sin betænkning. Den medførte i 1970 indførelse af en ”social indikation” i svangerskabslovgivningen, der nu udover medicinske, helbredsmæssige og arvelighedsmæssige forhold også skulle tage hensyn til kvindens sociale og økonomiske situation.

 

Få vores nyhedsbrev

Vi arbejder nationalt og internationalt med seksuel sundhed, rettigheder, trivsel, ønskebørn og forebyggelse.

Vil du have vores nyhedsbrev?

 
 

 

Mød en frivillig!

Mød en frivillig!