14-10-2011

Ungdomsuddannelser vil have seksualundervisning

Sex & Samfund har lavet en omfattende kortlægning af ungdomsuddannelserne i forhold til seksualundervisning. Den viser, at der både er behov omg ønske om seksualundervisning, som er tilpasset de enkelte uddannelser.

 

Sex & Samfund har i 2010 foretaget en national kortlægning af
ungdomsuddannelserne med henblik på at skabe viden og overblik over behov og
ønsker til seksualundervisning på ungdomsuddannelserne. Kortlægningen er den
første af sin slags i Danmark og sætter for første gang ungdomsuddannelserne på
landkortet i seksualundervisningsøjemed.

Kortlægningens fire hovedkonklusioner er:

1. Eleverne på ungdomsuddannelserne er en forskelligartet målgruppe,
der stiller krav om en målrettet og differentieret
seksualundervisningsindsats.

2. Der er behov for målrettet og differentieret seksualundervisning på
ungdomsuddannelserne, der bygger videre på grundskolens
undervisning og sikrer en helhedsorienteret og sammenhængende
seksualundervisningsindsats til børn og unge i Danmark.

3. Der er et ønske fra elever og uddannelser om at opprioritere en
målrettet og dialogbaseret seksualundervisning på
ungdomsuddannelserne.

4. Der er gode muligheder for at integrere seksualundervisning inden
for de eksisterende rammer på ungdomsuddannelserne.

Læs en sammenfatning af kortlægningen her

Få vores nyhedsbrev

Vi arbejder nationalt og internationalt med seksuel sundhed, rettigheder, trivsel, ønskebørn og forebyggelse.

Vil du have vores nyhedsbrev?

 
 

 

Mød en frivillig!

Mød en frivillig!