Det mener Sex & Samfund om:

 

Omskæring af danske drenge uden medicinsk indikation

 

Sex & Samfund arbejder rettighedsbaseret. Det betyder, at vi kæmper for en verden, hvor retten til selvstændige valg respekteres fuldt ud, og at vi gennem vores aktiviteter arbejder for at styrke den enkeltes mulighed for at træffe frie og informerede valg. Også i forhold til omskæring af mindreårige tager vi udgangspunkt i det enkelte menneskes konventionsbundne ret til kropslig selvbestemmelse og integritet uanset alder, etnicitet og køn.

 Sex & Samfund siger i høringssvar nej til drengeomskæring

Debatten om drengeomskæring er kompleks og rummer både kulturelle, religiøse, medicinske, juridiske og etiske aspekter. Omskæringspraksis har en årtusinder gammel historie og er blevet – og bliver – praktiseret med baggrund i såvel hygiejniske som kulturelle og religiøse argumenter. Traditionelt udgør drengeomskæring en central del af jødisk og muslimsk tro og kultur. I mange af verdens lande er drengeomskæring dog ikke knyttet til bestemte trossamfund, men udføres alene med henvisning til kulturel sædvane. Det anslås, at ca. en tredjedel af verdens drengebørn omskæres, inden de er fyldt 15 år. I USA omskæres ca. halvdelen af nyfødte drenge, en andel, som er faldet støt siden midten af 1900-tallet.

Fire centrale perspektiver:

1/ Det religiøst-rituelle perspektiv
Ser man bort fra medicinsk motiverede indgreb (fx begrundet i forhudsforsnævring eller ondartede lidelser) udføres langt størstedelen af drengeomskæringer i Danmark på religiøst-rituelt grundlag, helt overvejende af et religiøst overhoved eller en privatpraktiserende læge på foranledning af jødiske eller muslimske forældre. De fleste jøder og muslimer opfatter drengeomskæring som en central forudsætning for fællesskab og religiøs-kulturel identitet.

2/ Det medicinske perspektiv
En del drengeomskæringer udføres som nævnt udelukkende eller delvist med henvisning til hygiejniske argumenter, og der refereres ofte til den muligt reducerede forekomst af urinvejsinfektioner, sexsygdomme (inkl. hiv/aids) samt peniskræft hos omskårne mænd. I 2007 anbefalede FN og WHO rutinemæssig omskæring af afrikanske mænd fra områder med høj hiv-forekomst, idet studier her havde påvist en markant nedsat risiko for hiv-smitte efter omskæring. Hyppigheden af utilsigtede hændelser i forbindelse med drengeomskæring er ukendt, men alvorlige komplikationer er beskrevet, også i Skandinavien.

3/ Det juridiske perspektiv
Et enigt Folketing forbød i 2003 omskæring af piger, men der findes ingen tilsvarende lovgivning for drenge. Der er heller ingen præcedens for at omfatte drengeomskæring af Straffelovens bestemmelser om vold og lemlæstelse (kapitel 25) eller Forældreansvarslovens forbud mod ”legemlig afstraffelse eller anden krænkende behandling” og indskærpelse af, at ethvert barn skal ”behandles med respekt for sin person” (§ 2).

Ifølge Sundhedslovens § 17 kan forældre i sundhedsspørgsmål tage beslutninger på deres børn vegne, indtil de som 15-årige har ret til at træffe selvstændige valg om medicinsk behandling. Ifølge en bekendtgørelse er det forbudt at foretage kosmetiske indgreb (herunder piercing) på personer under 18 år, ligesom der ved lov er fastsat en lignende aldersgrænse for tatovering.

4/ Det rettighedsmæssige perspektiv
I Danmark sikrer Grundloven religionsfrihed (§ 67). Heroverfor står bla. Børnekonventionens formulering om, at deltagerstaterne ”skal tage alle effektive og passende forholdsregler med henblik på afskaffelse af traditionsbundne ritualer, som er skadelige for børns sundhed” (artikel 24).

Sex & Samfunds bemærkninger til de fire perspektiver:

1/ Kan det religiøst-rituelle perspektiv berettige drengeomskæring i Danmark?

Næppe - Sex & Samfund anerkender, at drengeomskæring er en integreret del af især jødedommen og islam. Imidlertid lever danske jøder og muslimer i en moderne, sekulær retsstat, og som på andre punkter må religiøst-kulturelle traditioner og ritualer løbende tilpasses den sociale kontekst, de er en del af. Hertil kommer, at det langt fra er indlysende, i hvilket omfang forældres Grundlovssikrede religionsfrihed kan eller bør tilsidesætte barnets lov- og konventionssikrede krav på beskyttelse og selvbestemmelse.

Inden for det jødiske trossamfund findes der da også kræfter, som arbejder for at erstatte klassisk omskæring med en symbolsk ceremoni (såkaldt ”brit shalom”) med mulighed for egentlig omskæring, når drengen har nået myndighedsalderen.

2/ Kan det medicinske perspektiv berettige drengeomskæring i Danmark?

Nej - evidensen på dette område er generelt spinkel, men i en vestlig kontekst findes der ingen videnskabelig dokumentation for sundhedsfremmende effekter af drengeomskæring, og med undtagelse af urinvejsinfektioner i det første leveår – som let kan behandles med antibiotika – ses der ingen nedsat forekomst af sygdom hos omskårne drenge eller mænd. Hvad særligt angår hiv/aids, er den videnskabelige dokumentation for rutinemæssig mandeomskæring i Afrika syd for Sahara omdiskuteret, og der findes ingen medicinske argumenter for forebyggende omskæring af mænd (og da slet ikke drenge) i et lavepidemisk område som Danmark.

Den amerikanske børnelægeforening (AAP) konkluderede i 2012, at drengeomskæringens potentielle sundhedsfordele overtrumfer dens potentielle risici, mens fremtrædende ikke-amerikanske læger har tilbagevist standpunktet som et udtryk for ”kulturel bias”. Den danske Lægeforening udsendte i 2012 et holdningspapir, hvori man fandt det ”bedst stemmende overens med individets ret til selvbestemmelse (autonomi), at beslutningen om foretagelse af omskæring overlades til barnet, når det har nået myndighedsalderen”. Af frygt for illegal drengeomskæring anbefaler Lægeforeningen dog ikke egentlig kriminalisering af drengeomskæring. Lignende standpunkter har bl.a. den norske, hollandske, britiske og australske lægeforeninger indtaget.

Det skal tilføjes, at forhuden må betragtes som en central del af mandens seksuelle fysiologi, idet den ikke blot beskytter penishovedet, men også er tæt besat med følenerver og indgår som et raffineret erogent organ ved onani såvel som samleje. Et dansk studie fra 2011 har rejst mistanke om en øget forekomst af seksuelle dysfunktioner hos omskårne mænd og deres kvindelige partnere.

3/ Kan det juridiske perspektiv berettige drengeomskæring i Danmark?

Måske - den nugældende lovgivning forbyder ikke eksplicit drengeomskæring, men intentionen i såvel Straffeloven som Forældreansvarsloven er omvendt at beskytte den mindreårige mod (potentielt) skadelige indgreb. Som nævnt er der dog ikke præcedens for at lade gældende lovgivning hjemle forbud mod drengeomskæring, og indgrebet er de facto tilladt ifølge dansk lov. Det skal nævnes, at der ingen steder i verden findes lovgivning, som kriminaliserer drengeomskæring.

4/ Kan det rettighedsmæssige perspektiv berettige drengeomskæring i Danmark?

Nej - internationale konventioner sikrer særlig beskyttelse af mindreåriges kropslige, seksuelle og psykosociale integritet, og med udgangspunkt heri har dansk lov siden 1997 forbudt enhver revselse af børn og unge, ligesom alvorligere overgreb sanktioneres ifølge Straffeloven.

FN’s Børnekonvention – som Danmark tiltrådte i 1991 – pålægger som anført medlemsstaterne at ”tage alle effektive og passende forholdsregler med henblik på afskaffelse af traditionsbundne ritualer, som er skadelige for børns sundhed” (artikel 24), og fjernelse af forhuden på raske drengebørn må rimeligvis anses som et unødvendigt og irreversibelt indgreb, som dels indebærer risiko for umiddelbare komplikationer (især blødning og infektioner), dels udgør en trussel mod barnets senere (seksuelle) trivsel. Endelig er kropslig selvbestemmelse og integritet uanset alder en rød tråd i seksuelle og reproduktive rettigheder, som de eksempelvis er formuleret af World Association for Sexual Health og International Planned Parenthood Federation.

Sex & Samfunds holdninger på området

Bør sidestilles med pigeomskæring
Sex & Samfund mener, at rituel drengeomskæring bør sidestilles juridisk med rituel pigeomskæring, idet der i begge tilfælde er tale om fjernelse af vitalt væv fra raske børn. Desuden må det bemærkes, at der ved den hyppigt anvendte form for pigeomskæring (sunnaomskæring) fjernes mindre væv end ved en rituelt begrundet drengeomskæring, hvorfor den retslige forskelsbehandling synes tvivlsom.

Drengens afgørelse
Sex & Samfund finder det rimeligt, at beslutning om rituel drengeomskæring træffes af drengen selv, hvorfor man bør vente med at udføre indgrebet, til han som 18-årig kan afgive sit informerede samtykke.

Behov for lovregulering
Sex & Samfund anbefaler på denne baggrund, at man fra politisk side indleder en proces med henblik på lovregulering af rituel drengeomskæring. Dette bør ske i respektfuld dialog med centrale aktører, herunder de islamiske og jødiske trossamfund.

Respekterer voksnes beslutning
Sex & Samfund respekterer habile voksnes beslutning om at få foretaget religiøst eller kulturelt begrundet omskæring.

 

 

Litteratur

 

  • AAP. Circumsision policy statement. Pediatrics 2012; 130: 585-6.
  • Frisch M, Lindholm M, Grønbæk M. Male circumcision and sexual function in men and women: a survey-based, cross-sectional study in Denmark. International Journal of Epidemiology 2011; 40: 1367-1381.
  • Frisch M, Aigrain Y, Barauskas V et al. Cultural bias in the AAP’s 2012 technical report and policy statement on male circumsision. Pediatrics 2013; 131: DOI:10.1542/peds2012-2896.
  • IPPF. Sexual rights: an IPPF declaration. London: IPPF, 2009.
  • Lægeforeningens politik vedrørende omskæring af drenge. København: Lægeforeningen, 2012.
  • World Association for Sexual Health. Sexual health for the millennium. WAS, 2008.
  • www.sexogsamfund.dk

 

Høringssvar om drengeomskæring

Sex & Samfund afgav i januar 2014 et høringssvar i forbindelse med Sundhedsstyrelsens høring over revideret vejledning om omskæring af drenge:

- Når omskæring af drenge ikke sker på baggrund af en sygdomsdiagnose, er i strid med drenges ret til at bestemme over egen krop.

Læs høringssvaret her