Anstændige jobs og økonomisk vækst

 

Dårlig løn og dårlige arbejdsforhold er et globalt problem, som især rammer udsatte grupper. 

Især kvinder, børn og migranter arbejder ofte under kummerlige forhold, og specielt migrantkvinder er et fokuspunkt i det nye verdensmål. Ligesom mænd, migrerer kvinder for at leve i sikkerhed og for at forbedre deres families levevilkår. Dog ser vi at migrerende kvinder generelt er fattigere og har svagere netværk, hvilket gør dem langt mere udsatte for social, økonomisk og seksuel udnyttelse.

Hos Sex & Samfund arbejder vi for at forbedre arbejdsforhold ved CSR- og fortalerindsatser i både Danmark, Østafrika og i Asien. Dette arbejde kan styrke udsatte grupper, og kan hjælpe de andre verdensmål om eksempelvis sundhed og fattigdom på vej.

”Flere kvinder end mænd arbejder i uformelle jobs, ofte med færre rettigheder og dårligere arbejdsforhold. I Sydasien arbejder 80 procent af kvinder, udenfor landbrugsområdet i uformelle jobs, I Afrika, syd for Sahara 74 procent”. (UN Women 2015).

Vidste du at...

Sex & Samfund er medlem af verdens største organisation IPPF, som arbejder med seksuelle or reproduktive rettigheder og sundhed i 172 lande.