Kvinders rettigheder i Østafrika og Asien


FN har opstillet otte mål for bekæmpelse af fattigdom frem mod 2015. Det femte mål, reducering af mødredødelighed, er det mål, det går dårligst med at opnå. Den højeste mødredødelighed findes i Afrika syd for Sahara og i det sydlige Asien.


Sex og Samfund samarbejder med lokale og regionale organisationer i Østafrika og det sydlige Asien for at forbedrer marginaliserede kvinders rettigheder inden for seksuel og reproduktiv sundhed, herunder at reducere antallet af mødre, der dør i forbindelse med graviditet.

 

Det gør vi
Sex og Samfund styrker de lokale organisationers fortalerarbejde overfor lokale og nationale beslutningstagere, så der i højere grad bliver lagt pres på myndigheder og beslutningstagere til at få skabt bedre sundhedsvilkår for kvinder i forbindelse med graviditet, fødsel og abort.

 

Der arbejdes med to regionale netværk i henholdsvis Asien og Afrika, hvor de forskellige lokale organisationer kan samarbejde på tværs og dermed lære af og styrke hinanden i deres arbejder med at påvirke landenes politikker. Derudover kan netværkene på de to kontinenter også lære af hinanden.

 

Målet for programmet er, at op mod 170.000 unge kvinder og mødre i Østafrika og det sydlige Asien skal mærke en forbedring i deres seksuelle og reproduktive rettigheder.

 

Det betyder, at flere kvinder selv skal kunne bestemme over egen krop, bestemme med hvem og hvornår de har sex og have adgang til prævention og abort.

 

 

 

Budget

Det globale program løber fra 2011 til 2014 og har et samlet budget på 28,5 mio. kroner.

 

Samarbejdspartnere

Arbejdet i Østafrika og det sydlige Asien er en programaftale, der er finansieret af Danida. Sex og Samfund har en række lokale samarbejdspartnere i de to regioner.

 

Man kan læse programdokumentet her.

 

Partnere i Asien:
I Asien er Women’s Health and Rights Advocacy Partnership, WHRAP, et allerede etableret partnerskab mellem Sex og Samfund og den malaysiske organisation the Asian Pacific Ressource and Research Centre for Women, ARROW, der koordinerer yderligere kvindeorganisationer i Indien, Bangladesh, Pakistan og Nepal. Derudover vil ngo’er fra Sri Lanka, Bhutan, Afghanistan og Maldiverne bliver inviteret ind i WHRAP-netværket.

 

Man kan læse projektdokumentet for WHRAP her.

 
Partnere i Østafrika:
I Østafrika samarbejder Sex og Samfund samarbejde med organisationerne Family Health Options Kenya (FHOK) i Kenya, Reproductive Health Uganda (RHU) i Uganda, Chama Cha Uzazi na Malezi Bora (UMATI) i Tanzania og Association Rwandaise pour le bien être Familial (ARBEF) i Rwanda. De organisationer har ikke tidligere været en del af et netværk på denne måde.
 

Mød en frivillig!

Mød en frivillig!