Undersøgelser og kortlægninger

 

Sex & Samfund har gennemført en række større undersøgelser og kortlægninger, der tilbyder vigtig viden om danskere og seksuel sundhed.

Præventionsbarometret, 2015
International Planned Parenthood har i samarbejde med Sex & Samfund undersøgt europæiske kvinders adgang til prævention og til seksuelle og reproduktive rettigheder i det hele taget. Undersøgelsen placerer Danmark på en skuffende tredjeplads, når det handler om seksuel sundhed samlet set, og på en endnu mere skuffende delt femteplads, når det handler om seksuel sundhed i forhold til sårbare grupper.

Baromenter of Women's Acces to Moderne Contraceptive Choice i 16 EU Countries
► Generalsekretær Bjarne B. Christensen: Lad os så få den nationale politik for seksuel sundhed

Unge og sikker sex, spørgeskemaundersøgelse 2015
Der er stor forskel på unges holdning og adfærd i forhold til sikker sex. Teenagere tager færre chancer end deres ældre kammmerater. Omvendt er mange unge åbne over for at hjælpe venner med at undgå usikker sex. Sex & Samfund har spurgt unge om sikker sex. Svarene peger på, at det nationale forebyggelsesarbejde bør styrke unges fokus på at passe på hinanden.

► Læs analysepapiret 'Unge og sikker sex'

Unge og mistrivsel, Uge Sex-undersøgelse, 2015
Sex & Samfund spurgte op til undervisningskampagnen Uge Sex 2015 danske unge om deres oplevelser med mistrivsel, og hvad man kan gøre for forebygge mistrivsel hos børn og unge. Undersøgelsens resultater er dybt bekymrende og lægger op til en målrettet indsats fra også skolens side.

Læs undersøgelse og analysepapir

Forældres holdninger til seksualundervisning, 2013
Ja, vi skal tale med vores børn om krop, seksualitet og sex. Sådan siger de allerfleste forældre i en spørgeskemaundersøgelse i forbindelse med Uge Sex 2013. Men når virkeligheden banker på, får mange det ikke gjort alligevel.

Læs 'Forældre taler ikke nok med deres børn om krop og seksualitet'

 
Seksualundervisning i grundskolen, 2012
Undersøgelsen dokumenterer, at langt fra alle elever får god og målrettet seksualundervisning, at mange skoler ikke opfylder de obligatoriske mål på området, og at over 3/4 af de adspurgte lærere mener, at seksualundervisning øger elevernes trivsel. Undersøgelsen er en opfølgning på 2005-kortlægningen.
 

Behov og ønsker til seksualundervisning på ungdomsuddannelser, 2011

I 2011 gennemførte Sex & Samfund en omfattende kortlægning af seksualundervisningen på ungdomsuddannelser. Kortlægningen giver et indblik i de unges viden og holdninger omkring sex og seksualitet og deres behov og ønsker i forhold til seksualundervisningen. Den viser også, at der er et afgørende behov for seksualundervisning på ungdomsuddannelserne, der bygger oven på grundskolens seksualundervisning.

Læs kortlægningen (pdf)

Seksualundervisning i grundskolen, 2005
Sex & Samfund gennemførte i 2005 en stor kortlægning af seksualundervisningen i grundskolen. Kortlægningen viste store forskelle i den måde, som seksualundervisningen tilrettelægges på og store kvalitative forskelle i den undervisning, som eleverne modtager.
 

             

Topkarakter til Uge Sex

DPU konkluderer i en uvildig rapport, at Sex & Samfunds seksualundervisnings-kampagne Uge Sex spiller en afgørende rolle, når det handler om at give børn og unge redskaberne til at skabe gode og respektfulde relationer til hinanden som venner, kærester og seksualpartnere.

Læs mere

 

Andre rapporter

Børnerådets Børneindblik
To undersøgelser viste i 2024, at mange børn ikke har nogen at tale med om kroppen, kærester og følelser, og at mange børn er utilfredse med deres krop og deres udseende.
Se Børneindblik 1
Se Børneindblik 2

Seksualitet og Sundhed
Vidensråd for Forebyggelse viste i rapport fra 2012, at et større fokus på seksualitet kan gavne befolkningens sundhed.
Læs rapporten

Når det er svært at være ung i Danmark
Center for Ungdomsforskning gennemførte i 2010 et større forskningsprojekt om unges trivsel og mistrivsel.
Læs mere på Cefu.dk

Ung2006
Sundhedsstyrelsen gennemførte i 2006 en undersøgelse af de 15-24 åriges seksualitet - viden, holdninger og adfærd.
Se undersøgelsen (pdf)

Unge, køn og pornografi i Norden
Nordisk Institut for Kvinde- og Kønsforsknings undersøgelse fra 2006. 
Læs mere