Undervisning og kurser

 

Seksualundervisning i form af undervisning, kurser, oplæg og foredrag er en kerneaktivitet hos Sex & Samfund.

Vi tilbyder blandt andet supplerende seksualundervisning, seksualundervisning til unge med særlige behov, metodekurser til fagfolk og arrangementer til forældre.

Supplerende seksualundervisning: Vi tilbyder seksualundervisning til børn og unge i grundskolen, på specialskoler og på ungdomsuddannelserne. Vi tilbyder også seksualundervisning til voksne, etniske minoritetsgrupper.

Kurser til fagfolk: Sex & Samfund har mange års erfaring i udvikling af kurser til fagfolk. Vi tilbyder for eksempel kurser til undervisere, der ønsker kompetenceudvikling i seksualundervisningens didaktik, øvelser og metoder. Vi tilbyder kurser til fagfolk, der ønsker opkvalificering i at gå i dialog med unge omkring centrale temaer vedrørende sex og seksualitet. Vi afholder oplæg og foredrag omkring emner, der knytter sig til pubertet, sex og seksualitet til forældre, fagpersoner eller andre grupper.

Arrangementer for forældre: I forbindelse med forældremøder og forældrearrangementer på den enkelte skole eller i klubber og væresteder kan vi deltage med særligt tilrettelagte oplæg og arrangementer målrettet forældre.

Se flere undervisnings- og kursustilbud i menuen til venstre.

 


 

Undervisning i Uge 6

I forbindelse med Sex & Samfunds store Uge Sex-kampagne, får vi mange henvendelser i forhold til ønske om undervisning i selve uge 6.

Vi gør venligst opmærksom på, at vores undervisere ikke specifikt underviser i Uge Sex-kampagnen, herunder årets tema i Uge Sex. Vi anbefaler, at eleverne har arbejdet med temamaterialerne fra Uge 6 før vores undervisning, således at eleverne har haft mulighed for at gøre sig refleksioner, stille spørgsmål mv., som de kan vende yderligere med vores undervisere, når de skal have undervisning hos os.

Da vi erfaringsmæssigt har rigtig travlt i Uge 6, da mange skoler ønsker undervisningen omkring kampagnen, anbefaler vi også, at man ønsker datoer i andre uger end selve uge 6, da vi ikke kan garantere, at vi kan finde undervisere i Uge 6.

Læs mere om kampagnen på www.ugesex.dk

 


 

KONTAKT
Sex & Samfund kan altid kontaktes for en forespørgsel i forhold til undervisning, kurser og oplæg:

Klik her for at læse mere og for at sende en forespørgsel på undervisning, kurser og oplæg

 

Hvis du har yderligere spørgsmål i forbindelse med en forespørgsel, er du også meget velkommen til at kontakte os:

Projektleder Robert Holm Jensen
Tlf. (direkte): 33 69 56 17
Tlf. (sekretariat): 33 93 10 10

Mail: rhj@sexogsamfund.dk
 

EUD Kompetencekursus

Samfund, sundhed og seksualitet på erhvervsuddannelserne.

- Komptencekursus i sundheds- og seksualitetsundervisning til undervisere på erhvervsuddannelserne.

Læs mere her

 

Rabat på undervisning

Kommuner, der har en samarbejdsaftale med Sex & Samfund, opnår rabat:

25 % rabat på metodekurser til fagprofessionelle og 10 % rabat på supplerende seksualundervisning.

Læs mere på sexogsamfund.dk/
kommuner
.

 

Sex & Samfund mener

Mange skoler opfylder ikke de obligatoriske mål for sundheds- og seksualundervisning, og mange elever i 0.-9. klasse må se langt efter god og alderssvarende undervisning.

Sex & Samfund efterlyser uddannelse og efteruddannelse af lærere i forhold til at varetage grundskolens obligatoriske sundheds- og seksualundervisning.

Læs 'Det halter stadig med seksualundervisningen'

 

Sex & Samfund mener

Det er et vigtigt skridt, når sundhed og seksualitet gøres til et obligatorisk emne på erhvervsskolernes grundforløb.

Men 'rettigheder' bør skrives ind i faget, og underviserne har brug for at blive opkvalificeret til at varetage undervisningen.

Se Sex & Samfunds EUD-høringssvar

 

Sex & Samfund mener

Sex & Samfund anbefaler, at sundheds- og seksualundervisning bliver et obligatorisk emne i den nye gymnasiereform.

Både evidens og erfaring peger på, at seksualitet og sundhed bør spille en større rolle i undervisningen på gymnasierne i Danmark, lige som det fremover kommer til på erhvervsskolerne.