Seksualundervisning til unge efter grundskolen

 

Sex & Samfund tilbyder seksualundervisning til unge mellem 15-30 år på ungdomsuddannelser, være- og bosteder, projekter, sprogskoler og institutioner for udsatte unge, samt unge med særlige behov i hele landet.
 

Dialogbaseret seksualundervisning

Undervisningen er dialogbaseret og målrettet de unges ønsker om emner som prævention, sexsygdomme, uønsket graviditet, abort, kroppen, forskellige former for sex, seksualitet, køn, relationer, ansvar og seksuelle rettigheder osv.

 

Billeder, film og caseøvelser

Vi anvender illustrationer, film og spil i undervisningen, laver øvelser og medbringer forskellige præventionsformer og materialer. 
 

Ung-til-yngre-undervisere

Seksualundervisningen varetages af Sex & Samfunds underviserkorps i København eller Aarhus og varer typisk to klokketimer. Sex & Samfunds undervisere er særligt uddannede til at tale med unge om sex og modtager løbende efteruddannelse og supervision. Underviserne er i gennemsnit 25 år og er typisk studerende fra sundhedsfaglige og pædagogiske eller samfundsvidenskabelige uddannelser, som fx medicin- og psykologistudiet samt læreruddannelsen.

 

De unges egen underviser eller vejleder deltager som udgangspunkt ikke i seksualundervisningen.

 

Sex & Samfunds undervisning bygger desuden på et rettighedsbaseret, normkritisk og positivt syn på seksualitet.

Se mere om formål og principper for Sex & Samfunds seksualundervisning på Bedreseksualundervisning.dk.

 

Vi mener...

At seksualundervisning skal være et obligatorisk emne på gymnasier, erhvervsuddannelser, produktionsskoler og egu i Danmark.

 

Bestil undervisning

For yderligere information om Sex & Samfunds undervisning til unge efter grundskolen og på ungdomsuddannelser kontakt: 

Projektleder
Martijn Johansen
Tlf.: 3369 5613
Mail: mj@sexogsamfund.dk