English  Udskriv  Sideoversigt  Føj denne side til foretrukne Udvid  
www.sexogsamfund.dk » Sexsygdomme.dk » Sexsygdomme » Smitteopsporing

Smitteopsporing

 

Smitteopsporing er et vigtigt led i den forebyggende indsats over for sexsygdomme

 

Formålet med smitteopsporing er, at man sammen med en læge eller rådgiver vurderer, hvorfra smitten stammer, samt hvilke personer der kan være smittet, og som det vil være relevant at få opfordret til at lade sig undersøge. Smitteopsporing er en frivillig sag. Man har ikke pligt til at oplyse om sine seksuelle kontakter.

 

Bispebjerg Hospital

På Kønssygdomsklinikken på Bispebjerg Hospital, hvor alle uanset bopæl kan henvende sig for at blive undersøgt for sexsygdomme, har man mange års erfaring og viden med smitteopsporing.

 

Hvem

Hvis man får påvist klamydia, gonore, syfilis og HIV, får man tilbudt en rådgiversamtale med henblik på smitteopsporing. Får man påvist kønsvorter og herpes, får man mulighed for at kontakte en rådgiver med henblik på smitteopsporing.

 

Smitteopsporing

Lægen eller rådgiveren informerer om, at formålet med smitteopsporing er at bryde smittekæder, så man undgår, at andre bliver smittet. I praksis vil det sige, at tidligere og nuværende partnere skal informeres om smitterisiko. Det giver vedkommende mulighed for at tage stilling til undersøgelse og eventuel behandling. Desuden snakker lægen eller rådgiveren med patienten om, hvordan vedkommende og tidligere/nuværende partnere bearbejder deres risikoadfærd. Det er vigtigt for motivation af sikker sexadfærd fremover.

 

Man kan selv tage kontakt til tidligere partnere, eller man kan få personalet på kønssygdomsklinikken til at gøre det. Eksempelvis ved diskret at sende et brev til den potentielt smittede med opfordring om at lade sig undersøge. Desværre vil smitteopsporing ikke altid være mulig, og den vigtigste årsag er, at seksualpartneren har været en tilfældig i øvrigt ubekendt kontakt

 

Smitteopsporingsperiode

Når man skal vurdere, hvem som kan være smittekilden, og hvem som kan være blevet smittet, anvender man ofte følgende tidsramme:

 

Gonoré: 3-4 uger (evt. op til 3 måneder)

Klamydia: 6-8 uger (evt. op til 6 måneder)

Kondylomer: 3-6 måneder 

Syfilis: 3-4 måneder (primær syfilis), 6-12 måneder (sekundær syfilis)

 

Ved andre kønssygdomme som herpes, HIV og hepatitis B kan det være vanskelig at sætte en fast tidsgrænse, og det vil være individuelt, hvor langt man vil gå tilbage og informere evt. partnere.

 

Links

 

 Læs mere om Bekæmpelse af sexsygdomme

 Sundhedsstyrelsens vejledning om smittebekæmpelse Maj 1999 

 
 
 
 

 

 

Redaktør: | Opdateret: