Fakta-ikon
Fakta

Hvad er p-ring?

P-ringen er en bøjelig plastikring til at sætte ind i skeden. Den kaldes også for en vaginalring.
Få viden om P-ring hos Sex & Samfund

P-ringen er en bøjelig plastikring til at sætte ind i skeden. Den kaldes også for en vaginalring.

P-ringen indeholder hormonerne østrogen og gestagen, men i lavere mængder end f.eks. p-piller. P-ringen frigiver en lav dosis hormonerne, der kommer ind i blodbanen gennem skedevæggen og hindrer ægløsning.

Hormonerne i p-ringen gør slimen i livmoderhalsen kraftigere, så sædcellerne ikke kan komme op i livmoderen. Du skal have en recept fra din læge, hvis du ønsker at bruge p-ring.

Sådan bruges p-ringen

Du putter selv p-ringen ind i skeden – når P-ringen er korrekt anbragt, må du ikke kunne mærke den.  Er du i tvivl om du anbringer din p-ring rigtigt, kan din læge tjekke det for dig. 

Når p-ringen er indsat, skal den blive siddende i 21 dage. Efter 21 dage skal du tage p-ringen ud og holde en pause på syv dage. I den ring-fri uge vil du få menstruation. Det betyder ikke noget for p-ringens virkning, hvis blødningen starter, mens ringen endnu ligger i skeden, eller hvis blødningen først kommer, når en ny p-ring er lagt op.

Sådan sætter du en p-ring ind

  • Vask og tør hænderne, inden du tager p-ringen ud af foliepakken
  • P-ringen kan nemmest sættes op, hvis du ligger ned, står med det ene ben løftet (f.eks. på en stol) eller sidder på hug
  • Klem p-ringen sammen mellem tommel- og pegefinger
  • Skub forsigtigt den sammenklemte p-ring op i skeden. Om du skubber den langt op eller lidt op, har ingen betydning for p-ringens virkning. Du kan ikke komme til at skubbe p-ringen for langt op. P-ringen kan kun skubbes op til toppen af skeden, hvor livmoderhalsen, forhindrer den i at glide længere op

Sådan tager du p-ringen ud

Du kan fjerne p-ringen ved at bøje pegefingeren ind under ringen eller ved at tage fat i p-ringen med pege- og langfinger og trække ud. Efter brug skal p-ringen lægges i den foliepakke, som p-ringen oprindeligt lå i.

Hvis p-ringen smides direkte i affaldsspanden uden foliepakken, afgiver den en overskydende mængde hormon, som belaster miljøet.

Hvornår virker p-ringen?

Hvis du sætter p-ringen op på første dag af menstruationen (den dag blødningen begynder), er du beskyttet fra denne dag. Hvis du sætter den op på 2.-5.dagen skal du bruge kondom sammen med p-ringen i syv dage, hvis du har samleje. Det gælder kun for den første p-ring. Har du brugt en anden type hormonbaseret prævention i cyklussen før du begynder på at bruge p-ring, er der anden vejledning som fremgår af indlægssedlen til p-ringen.

Hvis du efter en pause glemmer at sætte en ring op mere end én dag, skal du bruge kondom i 14 dage. P-ringen virker også i de syv dage, du holder pause.

Fordele 

  • P-ringen er en næsten 100% sikker præventionsmetode
  • Du skal kun tænke på prævention en gang om måneden
  • P-ringen giver ingen afbrydelse i samlejet
  • P-ringens virkning bliver ikke påvirket af diarre eller opkastninger
  • P-ringen afgiver mindre hormondoser end p-piller. De hormoner, som p-ringen afgiver, går uden om mave-tarmkanalen. Hormonmængden, der ender med at være i blodbanen, er dog den samme som ved brug af p-piller

Ulemper 

  • Der kan forekomme lette bivirkninger såsom brystspændinger, hovedpine, kvalme eller humørsvingninger
  • Nogle få kvinder kan få alvorligere bivirkninger som depression eller selvmordstanker
  • Irritation i eller omkring skeden kan forekomme
  • Det er ikke alle, som kan bruge p-ring (se mere under "Det anbefales ikke at bruge p-ring, hvis...")
  • P-ringen beskytter ikke mod sexsygdomme, som f.eks. hiv og klamydia
  • Få kvinder eller deres partner oplever at mærke p-ringen under samleje. Hvis det er for generende, kan p-ringen tages ud under samlejet, men HUSK at den kun må være ude i tre ud af døgnets 24 timer, ellers virker den ikke. Før ringen lægges op igen, skylles den i lunkent vand
  • Hvis ringen er ude mere end tre timer, nedsættes beskyttelsen og der skal bruges kondom i syv dage

Det anbefales ikke at bruge p-ring, hvis... 

  • Du er over 35 år og ryger
  • Du har eller har haft blodpropper
  • Du har arvelig tendens til blodpropper
  • Du har en dårligt reguleret sukkersyge
  • Du har for højt blodtryk
  • Du har eller har haft brystkræft
  • Du er svært overvægtig
  • Du har en besværlig amning, hvor mælken ikke løber let til brystet
  • Du har en alvorlig leversygdom

Tal altid med lægen, hvis du har en sygdom eller i øvrigt har spørgsmål.