Aborten i USA er under angreb, og det giver genklang i Europa

We won’t go back! We won’t go back! We won’t go back! 

Flere hundrede mennesker står samlet foran regeringshuset i Oklahoma City i USA. Der er vrede, skræk og usikkerhed at spore i deres ansigter. Solen er skarp og skinner ivrigt ned på de mange demonstranter, som råber i kor og vifter med farverige protest-skilte.

Én efter én går de op og tager ordet. De deler deres egne historier, deres følelser og deres bekymringer med hinanden. Efter hvert indslag ruller en bølge af opildnende tilråb ind over pladsen. Råb, der på denne solrige lørdag i maj, giver genlyd i resten af USA.

Protesten i Oklahoma er bare én af de 400 demonstrationer, der samtidig finder sted på tværs af USA. Amerikanerne har samlet sig for at genoptage en gammel kamp. En kamp, som den unge generations mødre og bedstemødre vandt, men som nu, 49 år efter, skal kæmpes på ny: kampen for kvinders ret til fri abort.

Frygt, usikkerhed og vrede

Natten til den 3. maj 2022 blev et dokument fra den amerikanske højesteret lækket. Dokumentet viste en indledende afstemning om den gældende abortlov, den såkaldte Roe vs. Wade. Et flertal af dommerne havde, i et vejledende holdningsdokument, stemt for at omstøde loven og dermed tilbagerulle den føderale ret til abort i USA.

Hvis den afgørende afstemning, som sandsynligvis finder sted til juni, ligner den indledende, vil det betyde, at hver delstat i USA herefter frit kan indføre abortforbud eller begrænse adgang til abort. Flere delstater har allerede vedtaget såkaldte ’triggerlaws’, som vil træde i kraft med øjeblikkelig virkning, hvis Roe vs. Wade bliver omstødt.

Én af de stater er Oklahoma. Oklahomas lovgivende forsamling har vedtaget USA’s mest restriktive abortlov, der forbyder abort allerede fra første graviditetsdag. Der er dét, de vrede demonstranter udenfor regeringshuset i Oklahoma City kæmper for at forhindre.

23-årige Anna Artz var en del af demonstranterne på den solrige lørdag i maj. Hun har boet i Oklahoma hele sit liv, og har aldrig før set en så stor protest i Oklahoma City.

- Jeg tror, det samler folk, fordi det er sådan et stort problem, som ikke burde være et problem. Det er et direkte angreb på vores kroppe og vores sundhedsrettigheder, siger Anna Artz.

Hun er frivillig abortaktivist i organisationen Pro Choice Oklahoma City, og hun har været med til at arrangere demonstrationen ved regeringshuset.

- Mange mennesker udtrykte, at de var bange for, hvad det ville betyde, hvis de fik en uønsket graviditet, hvis de blev voldtaget og blev gravide, eller hvis der var livstruende komplikationer i forbindelse med deres graviditet. Og folk var bange for at blive retsforfulgt for at få en spontan abort, fortæller Anna Artz om demonstranterne.

Oklahomas triggerlaw forbyder som nævnt abort fra graviditetens første dag. Det er dog tilladt at få en abort, hvis man er blevet gravid som resultat af voldtægt eller incest, men kun hvis disse overgreb er meldt til politiet. Derudover er det lovligt at få foretaget en abort, hvis morens liv er i fare.

Anna Artz har tidligere fået to aborter, som reddede hendes liv. Begge gange var der livstruende komplikationer ved graviditeten, som hun ikke havde overlevet, hvis hun gennemførte den.

For Anna Arts vil et abortforbud ikke være lig med mere liv. Hun mener, at når kvinder, der i forvejen har svært ved at tage sig af sig selv økonomisk og mentalt, tvinges til at få et barn, så betyder det, at de får dårligere livsmuligheder, dårligere helbred og dermed dårligere livskvalitet.

- Når en kvinde er blevet gravid, handler det hele for abortmodstanderne om at beskytte fosterets liv, og så snart barnet er født, er de ligeglade med kvindernes livskvalitet, siger hun om Oklahomas lovgivende forsamling og guvernøren.

Ikke færre men farligere aborter

En undersøgelse fra Guttmacher Institute viser, at antallet af folk, der får aborter, er ens, uanset om det er steder, hvor det er lovligt at få en abort eller steder, hvor det er helt ulovligt at få en abort. Aborttallet for begge tilfælde er 4%. Oven i det, er der markant flere uønskede graviditeter de steder, hvor der er abortforbud. Abortforbud fører altså ikke til færre aborter, men det fører til flere uønskede graviditeter og flere farlige aborter.

Det mener Anna Artz også vil være tilfældet i Oklahoma:

- De tager bare sikkerheden væk fra aborterne. Vi kommer til at gå tilbage til 50’erne og 60’ernes baggårds-tøjbøjle-aborter, og flere kvinder kommer til at miste livet på grund af det. Jeg synes, vi skal beskytte kvindernes liv først og fremmest, siger Anna Artz.

Hun tilføjer, at det vil være muligt at rejse til andre stater, hvor det er lovligt at få en abort, men at mange kvinder i blandt andet Oklahoma, ikke har ressourcerne til at tage fri fra arbejde eller til at betale rejseomkostningerne. Det er dem, som hun mener, kommer til at lide mest under et potetielt abortforbud.

I alt har 26 amerikanske stater allerede meldt ud, at de vil indføre love, der begrænser retten til abort, hvis Roe vs. Wade bliver omstødt. 13 af dem har allerede vedtaget triggerlaws, der omgående vil begrænse eller helt fjerne retten til abort omgående hvis Roe vs. Wade bliver omstødt.

Der er altså tale om abortbegrænsende love i cirka halvdelen af de amerikanske stater, hvilket svarer til at 36 millioner mennesker inden for den reproduktive alder, vil miste eller få indskrænket retten til abort. 

Ifølge International Planned Parenthood Federation (IPPF), der arbejder i mere end 170 lande, er det primært kvinder med en lav indkomst og sorte kvinder, der vil blive påvirkede af en begrænsning af abortretten, fordi de allerede har dårligere adgang til sundhedshjælp end andre kvinder.

Den sidste årsdag for Roe vs. Wade

En af de mest fremtrædende og indflydelsesrige abortforkæmpere, der har været i USA, er Cecile Richards. Hun var leder af Sex & Samfunds amerikanske søsterorganisation, Planned Parenthood, fra 2006 til 2018, hvor hun i over et årti var en vigtig del af USA’s mest organiserede kamp for abortrettigheder.

Allerede tilbage i januar 2022 forudså hun, at det i år kunne blive den sidste jubilæumsdag for Roe vs. Wade.

- Siden højesteretten vedtog den konstitutionelle ret til abort for 49 år siden, har republikanere langsomt arbejdet på at nedbryde reproduktive rettigheder. Nu står retten til at omstøde beslutningen én gang for alle.

Det skrev hun i et essay i New York Times i starten af 2022.

I et aktuelt interview i Washington Post kommenterer Cecile Richards på konsekvenserne af en fremtid uden Roe vs. Wade:

- Det er ikke kun det faktum, at vi mister vores grundlovssikrede ret. Der er en hel generation af kvinder, som har et enormt potentiale til at færdiggøre deres uddannelse, til at få en karriere, til at være arbejdskraft, til at få det antal børn, som de kan tage sig af. Det er alt sammen på spil. Det vil fuldstændig ændre kvinders deltagelse i samfundet, siger Cecile Richards i interviewet med Washington Post.

For Cecile Richards handler spørgsmålet om abort ikke om folks personlige holdning til det, men om hvorvidt det skal være en politisk beslutning og ikke kvindens egen.

- Jeg respekterer folk, der synes, at abort ikke er noget, de personligt tror på. Men det er meget anderledes at sige: derfor skal vi fratage alle personer i dette lands ret til abort, siger hun.

Abortaktivist Anna Artz er enig med Cecile Richards i, at det bør være kvindernes eget valg, og at færre abortmuligheder vil ændre kvinders deltagelse i samfundet. For hende er der tale om et fundamentalt ligestillingsproblem:

- Mange kvinder føler sig allerede nedprioriterede. Hvis det var en lov, der skulle regulere mænds kroppe, var den blevet droppet for lang tid siden, siger hun.

Det stopper ikke her

Ifølge Cecile Richards vil antiabort-tilhængerne ikke stoppe, efter Roe vs. Wade er blevet omstødt. Hun mener, at det næste skridt vil være at forsøge at få indført et føderalt abortforbud, som overtrumfer de enkelte staters lovgivning. Og hun forudser, at hvis republikanerne får kontrol over kongressen til valget i november, er det sandsynligt, at de vil indføre et sådant abortforbud.

Men Cecile Richards ser ikke passivt til og venter på højesterets afgørelse. Hun tager kampen op, og opfordrer abortforkæmpere til at stemme på flere folk, der støtter kvinders ret til sikre og lovlige aborter, men hun har også en anden opfordring:

- Jeg synes, at det er vigtigt, at nogle af republikanerne begynder at sætte foden ned og kæmpe imod deres eget parti på abortområdet. Og hvis de ikke gør det, må de bekæmpes.

Genklang i Europa

Selvom der er langt til USA, og det for mange mennesker også er langt væk politisk og kulturelt, mener Sex & Samfunds koordinator for den politiske enhed, Maria Lindhardt, at det, der foregår i USA, skaber præcedens for, hvad der er acceptabelt at gøre i resten af verden.

- Det er jo ikke sådan, at hvis Roe vs. Wade bliver tilbagerullet, så er der en masse europæiske lande, der siger: ”Så gør vi det også.” Det er ikke på den måde én til én, at det kommer til at ske. Men i og med det er de samme argumenter og virkemidler, der bliver brugt og man kan se, hvad der virker og hvad der ikke virker, så kommer det til at have konsekvenser i Europa, hvis USA omstiller, som det ser ud til de vil gøre nu, siger Maria Lindhart.

Hun påpeger også, at jo mere barren bliver rykket ét sted, desto mere normalt og acceptabelt bliver en tilbagerulning af abortrettigheder andre steder. Specielt i verdens fattigste lande, kan dette medvirke til yderligere indskrænkning af abortrettigheder.

Koordineret og velorganiseret abortmodstand

I Europa er det ikke alene denne præcedens, der kommer til at slå sprækker i fundamentet under abortretten.

Maria Lindhardt beskriver, at Roe vs. Wade er under angreb i USA på grund af en koordineret og velorganiseret opposition, der kontinuerligt forsøger at påvirke og rykke grænser på alle politiske niveauer. 

Det er altså ikke kun antiabort-aktivisterne med papskilte på gaden, som arbejder for den agenda, det er også konservative lobbyister, som i mange år har arbejdet bag linjerne på delstatsniveau. Denne form for modstand er mindre synlig, men kan skabe enormt meget forandring i eksempelvis nationale lovgivninger.

- Det er det samme, vi ser, at der sker i Europa. Der er konservative familieorienterede tænketanke, som direkte påvirker national lovgivning og giver input til lovgivningerne, skriver lovtekster, deltager ved retssager og gør alle de ting, som normalt er myndighedsarbejde og ikke NGO- og lobbyisme-arbejde. Og der flyder tingene meget sammen – også flere steder i Europa, siger Maria Lindhardt.

Dette er det polske institut Ordo Iuris er et godt eksempel på. Ordu Iuris huserer flere af de konservative lobbyister, som har været instrumentelle i at påvirke den polske lovgivning.

Det er blandt andet deres jurister, som står bag forslag om at ulovliggøre abort, indføre LGBT+-fri zoner og den såkaldte ”Stop Paedophilia Law”, som kriminaliserer seksualundervisning i Polen. Ordo Iuris har indtil videre udvidet til Kroatien, Litauen, Slovakiet, Ungarn og Estland. Og blandt andet åbnet juridiske uddannelsescentre med fokus på 'traditionelle familieværdier og -mønstre'.

Fælles finansiering – fælles mål

Maria Lindhardt tilføjer, at flere af de konservative lobbyister har de samme finansieringskilder på tværs af landegrænser.

Det bliver blandt andet beskrevet i rapporten Tip of the Iceberg, hvor der står, at Ordu Iuris er en del af det internationale konservative højreorienterede netværk Tradition, Family & Property, som er en, af de største donorer til anti-rettighedsbevægelsen i Europa, med en samlet finansiering på cirka 175 millioner kroner.

Derudover fremgår det af rapporten, at de europæiske anti-rettighedsbevægelser også modtager støtte fra amerikanske højreorienterede kristne tænketanke og organisationer. Blandt andet fra den katolske anti-abort organisation Human Life International, som også forsyner europæiske organisationer med anti-abort propaganda, der demonstrerer faren ved abort og prævention.

I rapporten kan man også læse, at der bag organisationer som Human Life International, står velhavende amerikanske aktører, og at flere af organisationerne har forbindelser til det republikanske parti og den yderste højrefløj i USA.

Derfor mener Maria Lindhardt, at der er god grund til at være urolige over, at retten til abort i Europa, følger i USA’s fodspor. Og hun påpeger også, at det allerede er ved at ske i flere lande.

- Polen er et godt eksempel på et land, hvor vi ser en stærk antiabort-bevægelse. Vi ser det også i Ungarn, vi ser det i Rumænien, på Malta, som er helt lukket af når det gælder abort, og så ser vi det selvfølgelig også på Færøerne. Men vi ser det også i Italien, hvor man på papiret har adgang til abort, men hvor man næsten ikke kan få nogen læger til at udføre aborterne. Så der er problematikker i Europa allerede, og det er bredt fordelt, siger Maria Lindhardt.

Hvad bliver det næste?

For abortaktivisten Anna Artz, er abortmodstanden i USA blot begyndelsen på en større tilbagerulning af rettigheder.

- Hvis de kan tilbagerulle denne rettighed, får de samlet et enormt momentum til at tage endnu flere rettigheder væk. Jeg tror de kommer til at gå efter at afskaffe homo-ægteskaber og inter-race-ægteskaber. Og jeg tror, at det, der virkelig skræmmer folk, er spørgsmålet: hvis de kan tage dette fra os, hvad bliver så det næste?, siger Anna Artz.

Ifølge Maria Lindhardt er den konservative abortmodstandsbevægelse ikke kun ude efter at ulovliggøre abort. De er en del af en såkaldt ’anti-gender bevægelse’, der gennem koordinerede indsatser forsøger at fjerne reproduktive rettigheder herunder LGBT+ rettigheder, retten til kropslig selvbestemmelse, kvinders rettigheder, ligestilling og retten til seksualoplysning.

En hjælpende hånd

Det, der udspiller sig i USA i disse dage, er for mange et mareridt og et skræmmebillede på, hvordan visse rettigheder kan rulles tilbage, og hvordan det kan gå baglæns på ligestillingsområdet. Samtidig kan det være svært at se, hvordan man som udefrakommende kan bidrage til kampen.

Maria Lindhart har to bud på, hvordan Danmark og resten af Europa kan give en hjælpende hånd til de amerikanske kvinder.

- Danmark skal blive ved med at være det forgangsland, som vi er, og være en aktiv forkæmper og modstander af indskrænkelser på abortrettigheder i hele verdenen. Og så skal vi have den samme koordination som anti-gender bevægelsen allerede har, sat i gang her på tværs af beslutningstagere, civilsamfund og fagpersoner, siger Maria Lindhardt.

Anna Artz, som var en af de fortvivlede og vrede demonstranter, der stod foran regeringshuset i Oklahoma på den solrige lørdag i maj, har også et klart opråb til Danmark og resten af verden:

- Jeg tror, det vil berolige os, at blive bekræftede i, at der er flere lande, som støtter os og som vil stå bag os gennem den her kamp, siger abortmodstander Anna Artz.