Marta: Fra aktivist til frihedskæmper
Marta Lempard er lokomotivet i de store demonstrationer i Polen for kvinde- , abort-, og LGBT+ rettigheder. Hun er frontfigur i et folkeligt oprør, der ikke er set siden 1989, hvor det kommunistiske styre blev afsat. Tusindvis af protester er organiseret over hele Polen de seneste fem år siden organisationen Kvinders Strejke blev startet af blandt andre Marta.
Martas lokomotiv er nødt til at levere, selvom det trækker flere og flere vogne bag sig. Der er ikke plads til at stoppe op og trække vejret. Eller passe på sig selv undervejs.
- Jeg plejede at være en person. Aktivismen har taget alt jeg havde; mit helbred og mit liv er i ruiner. Jeg er ikke et supermenneske eller en superheltinde. Jeg er en normal kvinde, men jeg har også brug for hjælp, siger Marta og åbner dermed op for et af de store tabuer som aktivist: at man bliver træt, syg og nedslidt.
De mørkere sider af aktivisme er ikke noget, der ofte bliver talt om. Vi er vant til heltehistorierne om de utrættelige aktivister, der kæmper døgnet rundt for at besejre den store magt.
Men aktivister går også ned med flaget. De har brug for hjælp og støtte. De har brug for opmuntrende beskeder, og de har brug for penge til at fortsætte kampen og modgå al den modstand, der bliver smidt i deres hoveder.
76 sager mod Marta
Der er lige nu 76 igangværende retssager mod Marta. I 13 af dem risikerer hun op til 8 års fængsel, fordi de er efter en hårdere paragraf i straffeloven.
Hun får nærmest dagligt breve fra politiet, retten og anklagerens kontor. For at holde styr på det hele, så logger hun på den online domstolsportal for at se hvilke retssale eller møder hos anklagemyndighederne, hun skal møde op til, og hvilke hun kan blive væk fra.
Det er nærmest et fuldtidsjob at blive udsat for så mange chikaneretssager. I et af de 13 tilfælde, var hun end ikke til stede til demonstrationen. Hun er overbevist om, at det kun er af politiske grunde, at hun bliver anklaget.
- At blive ringet op af politiet i de mindre sager og risikere en bøde, har ikke den store effekt. Og de taber i massevis af den slags sager. Det er derfor, de griber til den hårde del af straffeloven. Det er for at skræmme os og kontrollere os, siger Marta.
Min krop siger stop
I 2020 gav Forbes Magazine Marta titlen ’An influential Woman of the Year’. Og når hun er i topform, er hun skarp, vittig og frygtløs. Hun skriver fremragende og er endnu bedre live. Hun kommer hurtigt til pointen i hendes indlæg, taler enkelt og klart - og ved hvordan man rækker ud til hvem som helst.
Men hun er ved at være slidt ned. I mere end fem år har hun overset sin krops signaler. Hun har bare kørt på og kæmpet videre. Og det rammer hende nu, hvor hun i december 2020 blev hårdt ramt af Corona. Men værst af alt er dog hendes rygproblemer, som er kommet efter gentagne tilfælde af politivold.
- Jeg er mange gange blevet smidt til jorden, som en sæk kartofler, og jeg vejer den vægt, jeg gør. Når man er midt i protesten, så er man fuld af adrenalin og mærker ikke smerten, men bagefter når man ikke kan rejse sig, fordi man er blevet smidt ned på jorden og trukket og kastet rundt af politiet, siger Marta, der har problemer med sit hjerte, lunger, blodtryk og rygsøjle.
Hun har brug for at komme sig, men arbejder alligevel 10-12 timers arbejdsdage for at imødekomme alle de krav, der er til at stå forrest for en folkelig protestbevægelse.
Brug for psykolog
Det er på alle måder et hårdt pres at være udsat for, når man kæmper mod statens undertrykkelse af menneskerettighedsforkæmperne.
På hovedkontoret for Kvinders Strejke taler de åbent om, at de har brug for psykologhjælp, selvom det tidligere har været et tabu.
Også her er Marta forløber for den udvikling, som har været nødvendig, da hun indrømmede, at hun havde brug for hjælp.
- Jeg havde ikke kunnet klare at komme gennem det her uden terapi. Der er så mange ting at klare, at jeg har brug for hjælp, siger Marta.
Og hun er ikke den eneste. Mange af de aktivister, der i årevis har kæmpet mod systemet, er nedslidte og har brug for psykisk krisehjælp. Men de har ikke råd til at betale for behandling, og derfor er behovet for hjælp meget større end midlerne til at betale for det.
Mistet penge og job
I en alder af 42 år lever Marta nu af sine forældres penge. Uden deres støtte var det aldrig gået.
- Økonomisk og professionelt har jeg mistet alt. Det ligger i ruiner. Jeg har mistet mit job og min virksomhed. Jeg er i økonomisk uføre, fordi jeg tjener 20 procent af, hvad jeg gjorde for fem år siden. Min opsparing er væk for længe siden, forklarer Marta og fortsætter:
- Det er en dyr hobby at prøve at redde Polen. Min mor hjælper mig med at købe tøj og mad til mig, og hun overfører penge til at købe de mest basale nødvendigheder.
Aktivisternes modstandere skriver alle vegne, at aktivisterne tjener fedt på alle protesterne og af at have grundlagt Kvinders Strejke. Men intet kunne være mere forkert. De fleste aktivister lever fra hånden til munden og har seriøse økonomiske problemer, fordi de bidrager til kampagnen.
Hjemløs
Marta er reelt hjemløs, når hun er i hovedstaden. Hun har boet på kontoret i Warszawa i flere måneder, fordi hun ikke har råd til at betale husleje.
- Jeg har ikke penge til husleje her i Warszawa. Jeg har ikke engang råd til at have min lejlighed i Wroclaw, selv om jeg lejer den ud. Lige nu bor jeg hos venner, som er udstationerede, siger Marta.
Hun leder efter et sted at bo, som kan give hende den stabilitet, som hun har brug for, fordi hun er syg. Det er ikke godt for hende hele tiden at flytte rundt. Hun ejer ikke mange ting, ud over hvad der kan være i de tasker, hun flytter med sig rundt.
Ikke bange for fængsel – bange for at blive dræbt
En bolig Marta snart kan stå overfor er bag tremmer som følge af de mange retssager mod hende. Men hun er ikke bange for at komme i fængsel, hun trækker bare på skuldrene.
- Hvis jeg ryger i fængsel, så ryger jeg i fængsel. Jeg er kun bange på mine kollegers og mine nærmestes vegne. Den nemmeste vej for staten er at bruge de gamle metoder fra det kommunistiske hemmelige politi, som at afpresse familiemedlemmer, skræmme folk og at få dem til at miste deres job. Det her er blevet meget mørkt og skræmmende, fortæller Marta.
Kvinders Strejkes kontor i Warszawa er blevet angrebet, og de har været nødt til at hyre vagter for at passe på det. Neo-fascister har offentliggjort adressen på Martas lejlighed i Wroclaw på internettet, så hun føler sig ikke sikker der længere heller.
- Jeg er skidebange for at blive dræbt. Og så er jeg bange for folk på gaden, siger Marta, der tager sig sine forholdsregler; hun tager ikke tog længere men kører altid i bil, og hun går ikke alene rundt offentlige steder.
Men hun lader sig ikke kue. Og når Marta taler offentligt, så understreger hun, at polske kvinder faktisk er holdt op med kun at være aktivister.
- Vi er frihedskæmpere. Dette er ikke en normal situation. Da vi efter 8. marts 2021 fandt ud af at en række NGO’er havde modtaget bombetrusler for at støtte Kvinders Strejke, så trak jeg bare på skuldrene. Men organisationerne meldte det til politiet. Jeg tog det som om, det er en del af mit job. Og, det er fordi, jeg har arbejdet under krigslignende tilstande i månedsvis, i årevis og mine grænser er rykket, siger Marta og fortsætter:
- Det eneste, vi kan gøre nu, er at fortsætte fremad.
Hvad kan du gøre?
Giv et bidrag til kampen for abortrettigheder
- Vi lægger pres på det polske parlament for at få dem til at droppe deres abortstramninger
- Vi opfordrer danske politikere til at reagere mod stramningerne af den polske abortlovgivning
- Vi støtter op om vores polske kolleger i organisationen Federa, der kæmper for kvinders ret til at bestemme over deres egen krop
- Vi samarbejder med vores internationale føderation IPPF og europæiske netværk om at kæmpe mod konservative og religiøse kræfter, der modarbejder kvinders rettigheder
Hvad sker der i Polen?
Abortlovstramninger
I oktober 2020 vedtog den polske forfatningsdomstol, at det ikke længere er muligt at få abort på grund af anormaliteter ved fosteret. Ca. 98 % af de cirka 1.100 aborter, der udføres i landet, er som følge af, at barnet vil blive født med stærke anormaliteter. Dommen blev dog i første omgang ikke indført pga. stærke folkelige protester, hvor 100.000-vis var på gaden i de største protester siden 1989. I januar 2021 blev Forfatningsdomstolens dom indført med forsinkelse og er gældende i Polen. Derfor er der nu et næsten totalforbud mod abort.
Vold mod kvinder
I løbet af 2020 og 2021 har Polen også arbejdet for at træde ud af Istanbulkonventionen, som bl.a. beskytter kvinder mod vold i hjemmet. De har fremsat et lovforslag om udtrædelse og arbejder på, at lande som Kroatien, Tjekkiet, Slovakiet og Slovenien skal følge med.
LGBT+ rettigheder
Siden 2019 har over 100 polske regionale eller lokale myndigheder erklæret sig selv for LGBT-fri zoner eller vedtaget regionale chartre om traditionelle ’familieværdier’, hvor de erklærer, at de ikke vil tage nogen som helst skridt mod at tilskynde til tolerance over for LGBT+-personer eller yde finansiel bistand til ngo'er, der fremmer ligestilling.
Seksualundervisning
I 2020 stemte Polens parlament også om et lovforslag, der vil betyde et totalforbud mod seksualundervisning. Lovforslaget vil forhindre såkaldt ”homoseksuel propaganda” i Polen og vil forbyde seksualundervisning i skoler, at man deler viden om sex på nettet, og at læger rådgiver unge under 18 år om prævention som for eksempel p-piller. Hvis læger rådgiver om prævention til unge, kan de risikere op til tre års fængsel. Lærere kan risikere fem års fængsel blot for at undervise i seksualundervisning.
Interview: Dominika Kasprowicz
Fotos: Marta Bogdanowicz
