BLIV FRIVILLIG I AARHUS

I smilets by er vi en stor gruppe frivillige, som sammen kæmper for seksuel sundhed, trivsel og rettigheder. Vi har brug for dine hænder til at løfte endnu flere vigtige opgaver. Vil du være med?

Hos os bliver du del af et fedt fællesskab med mange forskellige kompetencer og baggrunde. I vores fællesskab er der mulighed for, at du kan beskæftige dig med lige præcis det, du synes er allermest spændende og vigtigt.

Hvad kan man lave som frivillig i Aarhus?

Du har både mulighed for at gøre dine egne idéer til projekter, debatter eller arrangementer til virkelighed sammen med dine frivilligkollegaer i vores løbende projektgrupper som vi danner efter, hvad de forskellige frivillige hver især har lyst til at arbejde med.

Du har også mulighed for at være ad hoc-frivillig, der ikke sidder i en projektgruppe, men dukker op til de andre projektgruppers aktiviteter og deltager i frivilligmøderne, hvor vi debatterer og får ny viden.

Derudover er der faste aktiviteter, som alle Sex & Samfunds frivillige deltager i, f.eks. Pride, Kun med Kondom-kampagnen og Uge Sex.

Hvor meget tid skal man bruge på det?

Hvor meget tid, du kan sætte af til Sex & Samfund er helt op til dig. Hvis du er med i en projektgruppe, definerer I sammen arbejdsbyrden, og hvis du er ad hoc-frivillig, kan du deltage i de aktiviteter, du har lyst til, samt komme til frivilligmøderne, som afholdes en gang om måneden.

Det er den første onsdag i måneden, det er kl. 17-19, og foregår i Frivilligcenteret på Grønnegade 80, 8000 Aarhus.

Find os på FACEBOOK

Vil du være med?

Skriv og få en snak med os om at være frivillig i Aarhus. 

Kontakt frivilligkoordinator Tilde Hesteng Byrialsen på thb@sexogsamfund.dk.