BLIV FRIVILLIG PÅ DIT GYMNASIUM MED SEX & SAMFUND UNG

Sex & Samfund UNG er din platform til at sætte fokus på seksuel sundhed, krop, grænser, tabuer og normer på dit eget gymnasium.

I Sex & Samfund kæmper vi for alles ret til at være den, de ønsker. Som en del af Sex & Samfund UNG er du med til at kæmpe for et ligestillet og mangfoldigt Danmark, hvor alle trives uanset køn, seksualitet eller kropstype. Du vil blive en del af et fællesskab, der kæmper for en verden, hvor alle frit kan bestemme over sin egen krop og seksualitet uden at blive diskrimineret.

Sex & Samfund UNG er for dig, der gerne vil gøre en forskel for dig selv og dine gymnasievenner gennem konkrette aktiviteter, der er lokalt forankret.

Hvordan er du frivillig i Sex & Samfund UNG

Som en del af Sex & Samfund UNG laver du events og aktioner på dit gymnasium og fortæller om Sex & Samfunds arbejde og budskaber.

Du kan deltage i Sex & Samfunds store landsdækkende kampagner eller arrangere oplysnings- og debataktiviteter, der sætter fokus på de temaer, der er relevante på dit gymnasium.

Vær med i kampagner

Helt konkret fungerer det sådan, at Sex & Samfund to til tre gange om året udvikler en kampagnepakke til dig og din frivilliggruppe.

En kampagnepakke kan indeholde:

  • Fakta om problematikker vedrørende billeddeling
  • Viden om lovgivning i forbindelse med billeddeling
  • Forslag til aktiviteter der sætter gang i debat og dialog
  • Kampagne T-shirts

Tilmeld dig Sex & Samfund UNG via formularen i bunden af siden.

Andre aktiviteter

Du kan også lave andre aktiviteter ud over at deltage i Sex & Samfunds kampagner. Gennem sjove happenings og events kan du lave normkritik, bryde tabuer og starte samtaler om svære emner som billeddeling, sex eller kropsidealer. I kan eksempelvil lave aktiviteter som:

  • En video der sætter fokus på kropsidealer og badning efter idræt
  • Sexjeopardy til en fredagscafe
  • Kondomløb der sætter fokus på sikker sex

Vil du være med?

Sex & Samfund UNG er en fed chance, for at blive en del af et fællesskab på tværs af Danmark og på tværs af klasserne på dit gymnasium. Du er altså med til at gøre en forskel på dit eget gymnasium, samtidig med at du udvikler dig selv og får nye venner.

Hvis der ikke allerede findes en frivilliggruppe på dit gymnasium kan du blive en del af Facebookgruppen ”Sex & Samfund Ung" eller du kan sende en mail til ung@sexogsamfund.dk.

Du kan også downloade ”En guide til at starte en ny frivilliggruppe” her, og bliv en del af Sex & Samfund UNG i dag!

Q&A om at være frivillig

Her finder du svar på de mest almindelige spørgsmål om at være frivillig i Sex & Samfund UNG. Fandt du ikke dit svar? Så send en mail til ung@sexogsamfund.dk.

Bliv frivillig i Sex & Samfund UNG