”De polske kvinder vil aldrig stå alene”

Natalia Słowik

Hvorfor skal du med til demonstrationen?

- Jeg vil vise min støtte til de mennesker, der demonstrerer i Polen. Jeg forstår vreden og frustrationen, som de går igennem lige nu, og det mindste, jeg kan gøre, er at vise min solidaritet ved deltage i demonstrationerne her i Danmark. 

Og hvorfor bliver du ikke hjemme på sofaen?

- Helt ærligt: vrede og frustration. Jeg tror på, at adgang til sikker abort er en menneskerettighed, og enhver kvinde burde have det valg, hvad end hendes begrundelse er.

- At gøre abort ulovligt stopper ikke aborter fra at blive foretaget – det gør dem bare farligere. Regeringen forsøger at kontrollere de mest private dele af vores liv, og det pisser mig virkelig af. Jeg ville ønske, at Polen var et åbent land, der respekterede folks ret til selv at bestemme over deres egen krop og seksualitet, og som tillod, at homoseksuelle par blev gift og adopterede børn. At der var respekt over for kvinder og LGBTQIA+ personer. 

Marcelina Kaluzna

Hvorfor går du på gaderne her i Danmark?

- Det vigtigste er at vise støtte til dem, der kæmper i Polen. Mange af os fra Polen i København ville gerne være der nu og vise vores vrede sammen med vores familie og venner, men det er af forskellige grunde ikke muligt. Vi er så vrede. Dommen er grusom, og timingen er latterlig. Vi har brug for at få de følelser ud af vores system og vise solidiaritet med alle dem, der demonstrerer i Polen. Noget andet er, at vi håber, at det internationale pres vil hjælpe til, at lederne af vores land ikke vil forblive tavse. Det er måske lidt naivt, men det er det eneste, vi kan gøre herfra Danmark – lave noget larm og åbne andres øjne for, hvad der sker ikke så langt væk herfra.

- Vi er så taknemmelige over for alle organisationer og personer, der støtter vores sag og spreder nyhederne. Det betyder meget.

Hvorfor ikke bare blive hjemme på sofaen?

- Siden torsdag har jeg ikke sovet godt, og jeg har ingen apetit. Jeg ville ønske, at jeg kunne tage til Warszawa og protestere der med mine venner, men det kan jeg ikke. Det eneste, jeg laver, er at holde øje med nyhederne om demonstrationerne, fordi det rører mig så dybt.

- At tage til demonstrationere her i Danmark er det eneste, der får mig til at føle mig tæt på dem, der kæmper i Polen – at blive på sofaen er ikke en mulighed. Jeg ville alligevel ikke slappe af. Jeg glæder mig til den dag, jeg igen kan lægge mig på sofaen og slappe af, men det ser ud til, at det ikke bliver foreløbig.

​

Agnieszka Rzepczynska

Hvad er du bekymret for i forhold til situationen i Polen?

- Jeg kan ikke acceptere, at nogen skal bestemme over kvinders kroppe andre end den enkelte kvinde selv. Regeringspartiet og den katolske kirkes beslutninger indskrænker vores frihed og flytter os tilbage i tiden og længere væk fra Europa. At forbyde abort betyder ikke, at aborter ikke vil finde sted.

Hvilken forskel håber du, det gør at demonstrere her i Danmark?

- Jeg håber, at demonstrationerne her I København vil vise folk i Polen, at verden ser deres situation. At selvom de er mange kilometer væk, står vi sammen med dem.

- Jeg har fået nok, men jeg er også ekstremt vred. Vi har kæmpet for sikker og lovlig abort i mange år, og i stedet for forandringer ender vi med den her uacceptable beslutning. Alle er på gaderne i Polen, og det er jeg også her Danmark. De polske kvinder vil aldrig stå alene.