Min krop tilhørte ikke mig, den tilhørte min familie

Oumaima sidder i et værelse i byen Sefrou i det nordlige Marokko. Hun fortæller det meste af sin historie med en klar, selvsikker og kontrolleret stemme. Stille og roligt udlægger hun fakta uden at afsløre følelser eller virke bevæget.

Altså indtil hun skal fortælle om sin farlige abort og endnu værre, sin tid som sexarbejder. Så begynder ordene at falde fra hinanden. Sætningerne opløses og selvsikkerheden fordamper.

Men det er også noget af en rejse Oumaima har været på det seneste halvandet år – og i tiden før det.

- Jeg kommer fra en fattig familie, der tænker meget konservativt. Min far døde, da jeg var et år, så min mor, min søster og jeg har måttet få støtte fra min onkel og hans familie for at klare os, fortæller Oumaima.

Tvunget ud af skole

Hun fik kun lov til at gå i skole, til hun lige var blevet 12 år. Så tvang onklen hendes mor til at tage hende ud af skolen.

- Der var ingen, som lyttede til, hvad jeg havde at sige. Jeg fik at vide, at jeg ikke længere skulle gå i skole, for jeg var en pige, og jeg skulle giftes og hengive mig til min mand.

- Min familie er meget traditionel. Min mor og min onkel har ikke nogen uddannelse, og de har ikke nogen ide om frit valg eller om at bestemme over egen krop. For dem tilhører en kvindes krop ikke hende selv, men hendes familie, hendes mand og samfundet.

- En kvinde skal gøre hvad hendes far, bror eller onkel siger, og hun skal forblive jomfru til hun bliver gift. Så skal hun føde mange børn og passe på dem og sin familie.

Løber væk med kæreste

Oumaima møder sin store kærlighed, da hun er 17 år. De ser hinanden i hemmelighed, men da hun bliver 20 år, finder onklen ud af, at de er kærester. Og så bestemmer han, at hun skal giftes med en 29-årig mand, som har flere penge end deres egen familie.

- Igen, så var der ingen, der spurgte om min mening. Jeg blev tvunget til det, og jeg kæmpede ikke imod, fordi der alligevel var ingen, som ville lytte til mig. Den dag, jeg skulle forloves, løb jeg væk hjemmefra og brugte hele dagen med min kæreste. Jeg ville sige farvel til ham, og da jeg kom hjem, blev jeg banket af alle. Min mor, min onkel, min søster og andre familiemedlemmer.

Brylluppet blev gennemført og Oumaimas mand behandlede hende fint nok. Men hun havde det elendigt. Hun elskede ikke sin mand, og efter en måned løb hun væk igen. Denne gang tog hun til Tangier for at bo dér. Hun ringede til sin ekskæreste for at få ham til at komme og bo sammen med hende. Men han var også blevet gift, lagde røret på og kom aldrig.

- Jeg var helt ødelagt, men jeg var nødt til at finde på noget. Jeg havde en smule penge, så jeg lejede et værelse i en lejlighed med fem andre kvinder. Jeg ledte efter arbejde, men kunne ikke finde noget. Jeg havde ingen erfaring og ingen uddannelse.

Blev prostitueret

Oumaimas værelseskammerater havde altid penge og gik hele tiden i byen. De var sexarbejdere og inviterede hende med ud en aften.

- Den aften ændrede mit liv. Vi mødte en mand på en natklub, som betalte os hver 1.000 dirham (ca. 680 kr.) for at holde ham med selskab. Jeg var chokeret men på samme tid lokket af, hvor let det var at få penge.

I mellemtiden var Oumaimas mor blevet syg med kræft og havde brug for kemoterapi. Søsteren var flyttet væk og onklen havde ikke råd til at hjælpe moderen. Så Oumaima var hendes eneste håb.

- Jeg fortalte, at jeg arbejdede på en fabrik i Tangier og kunne sende penge til min mor. Min mand havde søgt om skilsmisse efter jeg løb væk, så jeg var ikke presset af det.

Gravid, nervøs og bange

Men så blev Oumaima gravid. Det skete en aften, hvor hun var betalt for at være sammen med flere mænd - så hun ved ikke, hvem der gjorde hende gravid. Hun kendte ikke til prævention, så hun brugte ikke noget. Hun havde aldrig fået seksualundervisning, så hun vidste ikke, hvordan man bliver gravid.

- Min menstruation var to uger forsinket. Jeg vidste godt, at noget var galt, men jeg undgik at tænke over det. Men inderst inde vidste jeg godt, at jeg var gravid.

En veninde købte en graviditetstest og sammen fik de bevis for Oumaimas fornemmelse.

- Jeg blev nervøs, bange og gik i panik. Jeg kunne ikke stå på mine fødder længere. Jeg var bange for, hvordan min familie og samfundet rundt om ville reagere. Det var en af de værste dage i mit liv.

- Jeg vidste, at abort er forbudt i Marokko. Og det er ’haram’ (en synd i Islam), men jeg har aldrig tænkt over det, for jeg troede ikke, at det var noget, som jeg ville få brug for. Min familie ville forbande mig for evigt, hvis de vidste, at jeg havde fået en abort. Min mor ville afskrive mig og min onkel ville slå mig ihjel. De ville hellere se mig død, end jeg kom hjem med en baby uden for ægteskab.

- Vi bor i et samfund, hvor størstedelen lever meget traditionelt. Det er et samfund, som fordømmer, som ikke tilgiver og som i den grad er hyklerisk. Fordi alt, som er forbudt, bliver gjort i skjul: alkohol, sex udenfor ægteskabet, utroskab og selvfølgelig abort.

Undersøger farlig abort

Oumaima overvejede ikke ét øjeblik, at gennemføre graviditeten. Det ville have en alt for stor pris, at vende hjem med et barn på armen. Så hun undersøgte, hvordan hun kunne få en abort.

- Jeg ledte på nettet efter, hvordan jeg kunne provokere en abort. Der var meget information: navne på typer af medicin, gigtmedicin og antiinflammatoriske mediciner som kan føre til abort, men også planter, krydderier og olieopskrifter. Men det virkede meget farligt – jeg ville have en abort, men ikke dø.

Hun fik 1.000 dirham af en kunde, men han kunne ikke hjælpe hende yderligere. Så hendes sexarbejderkolleger satte hende i forbindelse med en gynækologassistent, som Oumaima lavede en aftale med.

- Det var som at leve i et mareridt. Jeg var bange for komplikationer, men jeg havde ikke noget valg. Jeg kan ikke huske noget fra aborten, men fik at vide, at det var gået godt. Jeg tog hjem, men jeg havde akutte blødninger de næste mange uger. Jeg har aldrig i mit liv haft så ondt.

- Alle burde kunne få en sikker abort og selv bestemme over deres egen krop. En kvinde burde selv afgøre, om hun vil være gravid og bestemme sin skæbne. Og samfundet må lære at acceptere dette valg.

Tilbage til sin mor

Oumaima vendte tilbage til Sefrou i marts 2020, da Marokko lukkede store dele af landet ned i forbindelse med Covid-19 pandemien. Hun rejste hjem til sin mor og er ikke længere sexarbejder.

- Jeg kunne være død. Der er mange piger på min alder, som dør hver dag efter en ulovlig abort. Men jeg var heldig nok til at overleve. Nu vil jeg tage mig af min mor og mig selv og på bedste måde sørge for en værdig indtægt, som vi kan klare os på.

Sex & Samfund arbejder sammen med The Moroccan Family Planning Association (AMPF) under Dansk Arabisk Partnerskab Program om at forbedre adgangen til information om seksuel og reproduktiv sundhed og rettigheder samt adgang til seksuelle og reproduktive sundhedsydelser for alle.

AMPF arbejder blandt andet for at alle børn og unge i Marokko skal have adgang til seksualundervisning, og at alle har ret til at bestemme over deres krop. På den måde forebygger de, at piger og kvinder som Oumaima bliver uønsket gravide og må risikere deres liv, når de får en usikker abort.

Det langsigtede formål er at få marokkanske myndigheder til i højere grad at prioritere seksuel og reproduktiv sundhed og sikre at alle har adgang til information og sundhedsydelser. Det gør vi gennem at indsamle og producere viden om udfordringerne med seksuel og reproduktiv sundhed samt påvise de positive effekter af at investere i kvinders sundhed overfor politikere og andre beslutningstagere.