Vi tager børn og unge seriøst

Rådgivning

Sex & Samfunds rådgivningstjenester – Sexlinien og Privatsnak – er igen blevet akkrediteret. Det er vi meget glade for.

Pige smiler

Når vi modtager henvendelser fra børn og unge tager vi dem seriøst. Vi ønsker at give alle, der henvender sig, den bedste og mest kompetente, anonyme rådgivning. Vores dygtige rådgivere opkvalificeres løbende, så de kan rådgive brugerne bedst muligt om sex, prævention, graviditet, sexsygdomme, krop, seksualitet og alt herimellem.

Og der er heldigvis også andre, der synes vi gør det godt.

Sexlinien og Privatsnak er netop blevet genakkrediteret af RådgivningsDanmark. Det betyder, at rådgivningen igen har været igennem en kvalitetsvurdering af, hvorvidt tilbuddet lever op til en række fælles standarder for gratis, sociale rådgivningstilbud.

Hos Sex & Samfund er vi meget stolte af, at vores rådgivning endnu engang har fået RådgivningsDanmarks kvalitetsstempel. Det fortæller både os selv og vores eksterne samarbejdspartnere, at vi fortsat leverer rådgivning af høj kvalitet til børn og unge, der har brug for nogen at snakke med.

I 2020 havde sexlinien.dk og privatsnak.dk mere end 1.000.000 brugere og vores dygtige rådgivere foretog mere end 7.000 rådgivninger på telefon, chat og via brevkasse.

Eksempler på spørgsmål fra Sexlinien

Spørgsmål omkring kroppen
Er min pik stor nok?

Eksempler på spørgsmål fra Privatsnak

Hvilke billeder må jeg dele med andre?
Hvordan flirter man?

 

Akkreditering