Børn og unge har behov for god og grundig seksualundervisning. Det er ikke nok at vise tegnefilm om forplantning eller fysiologiske modeller af menneskekroppen. Det kræver refleksion og dialog. Sex & Samfunds seksualundervisning er normkritisk, dialogbaseret og målrettet de enkelte klassetrin og uddannelser.
Undervisning til grundskolen
Giv dine elever i 6.-10. klasse målrettet seksualundervisning fra Sex & Samfunds særligt uddannede underviserkorps. Undervisningen tilrettelægges, så den passer til det enkelte klassetrin og med afsæt i forenklede Fælles Mål for Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab.
Unge efter grundskolen
De fleste unge bliver først seksuelt aktive, efter de har forladt folkeskolen. Men når de unge går ud af folkeskolen, er det ofte slut med at få seksualundervisning. Derfor er mange unge henvist til selv at finde viden, når de står overfor deres seksuelle debut.
Sex & Samfunds ung-til-yngre underviserkorps tilbyder undervisning til ungdomsuddannelser i hele landet.
Elever med særlige behov
Elever med særlige behov har lige så store behov for god seksualundervisning som alle andre. Sex & Samfund har stor erfaring med ung-til-yngre seksualundervisning af grupper af unge med diagnoser som ADHD, Autisme Spektrum Forstyrrelser og lignende.