Hjerne-ikon
Viden

Forskellige præventionsmetoder

Plaster, ring, pille, gummi, stav... Der findes mange forskellige former for prævention at vælge imellem, når du skal vælge, hvilken prævention, du vil bruge.
Prævention betyder forebyggelse og kan både handle om at forebygge graviditet og smitte med sexsygdomme.

Prævention betyder forebyggelse og kan både handle om at forebygge graviditet og smitte med sexsygdomme.

Prævention betyder forebyggelse og kan både handle om at forebygge graviditet og smitte med sexsygdomme. De eneste former for prævention, der beskytter både mod uønsket graviditet og sexsygdomme, er kondom og femidom. Vil du vide mere om forebyggelse af smitte med sexsygdomme, så læs her.

At forebygge graviditet

For at forebygge, der opstår en graviditet, må man forhindre at et modnet æg og en sædcelle mødes i underlivet på en kvinde. Nogle transmænd kan også blive gravide, hvis de fortsat har æggestokke, æggeledere og livmoder.

Graviditet kan forebygges ved at skabe en fysisk barriere mellem æg og sædceller, ved at gribe ind i modningen af et æg eller ved at gøre forholdene i underlivet uegnede til at et befrugtet æg kan sætte sig fast i livmoderen. De fleste metoder er beregnet på at kvinder anvender dem, men der forskes også i nye metoder som kan anvendes af mænd.

Der er fordele og ulemper ved alle præventionsmetoderne. De fleste har stor sikkerhed, men kun hvis de bruges korrekt og hver gang. Her på siden kan du orientere dig om de forskellige former for prævention. Du kan læse om, hvilke fordele og ulemper der er ved de forskellige former for prævention, og hvordan du bruger dem. Spørg eventuelt hos lægen, hvis du er i tvivl om noget.

42 %

af danske kvinder mellem 15-49 år brugte receptpligtig prævention i 2013.

Mindre sikre metoder

Der findes også en række præventionsmetoder som er mindre effektive til at beskytte mod graviditet. Metoderne bygger på at undgå samleje på bestemte tidspunkter i kvindens cyklus samt på at manden trækker sig ud før hans udløsning. Disse kaldes ofte for sikre perioder, rytmemetode eller kalendermetode samt afbrudt samleje.

Nogle kvinder og par kan foretrække disse metoder, fordi de føles mere naturlige eller fordi man gerne vil undgå at bruge hormoner eller lave indgreb i kroppen.

Når man benytter sig af disse metoder til at undgå graviditet, må man acceptere en lavere effektivitet og indstille sig på at graviditet kan opstå. Det kan flertallet af præventionsbrugere have svært ved at leve med.

Brug af ægløsningstest, cyklus-apps eller cykluscomputere kan være med til at gøre disse præventionsmetoder mere sikre, men den enkelte kvinde eller par kan ikke forvente at beskyttelsen bliver så effektiv som de fleste ønsker sig det. Nemlig så tæt på 100 % som muligt. 

Da udgangspunktet her på hjemmesiden er at give information om, hvordan man mest effektivt forebygger uplanlagt graviditet, er disse metoder ikke beskrevet.

Hvad skal du vælge?

Hvilken præventionsform, du skal vælge, afhænger af flere forhold. Her er nogle områder, du måske skal tænke over, når du vælger prævention:

  • Hvor tit har du behov for prævention?
  • Hvor meget ønsker du/I at undgå graviditet?
  • Har du helbredsforhold som udelukker nogle præventionsformer?
  • Skal præventionen beskytte mod både graviditet og smitte med sexsygdomme?
  • Hvor aktiv ønsker du selv at være; kan du f.eks. huske at tage en pille hver dag?
  • Hvis du vil være gravid, hvor hurtigt skal præventionen så holde op med at virke?
  • Kan du leve med evt. bivirkninger?

Præventionsformer, hvor du selv skal gøre en indsats dagligt eller hver gang, du skal have samleje, er ofte mindre effektive end langtidsvirkende præventionsformer.

Det kan simpelthen være svært at huske en daglig pille eller at vide, hvornår et samleje måske finder sted, eller at bede en partner om at bruge kondom.