Fakta-ikon
Fakta

Hvad er sterilisation?

Sterilisation er en metode, hvor man inde i kroppen permanent spærrer vejen for enten sædcellerne eller for æggene, så sædceller og æg ikke kan blive ført sammen og en befrugtning finde sted.

Hånd på ryg

Sterilisation er permanent og tæt på at være 100% sikker. Men det er svært at lave indgrebet om.

Sterilisation er en meget sikker præventionsmetode. Sterilisation af mænd er et mindre indgreb i kroppen end sterilisation af kvinder er det.

Hvem kan blive steriliseret?

Enhver, der er fyldt 18 år har ret til at blive steriliseret.

Unge mellem 18-25 år kan først få foretaget sterilisationen seks måneder efter de har henvendt sig til lægen om at blive steriliseret. 

I specielle tilfælde kan personer under 25 år blive steriliseret tidligere end seks måneder efter fremsættelse af deres ønske om sterilisation, f.eks. hvis der er alvorlige arvelige sygdomme i familien, eller hvis en graviditet kan bringe kvindens eller barnets liv i fare.

Hvem er metoden egnet til?

Før du får foretaget en sterilisation, bør du gøre dig klart, at du ikke med sikkerhed kan forvente at få omgjort indgrebet, hvis du skulle fortryde senere. Cirka 6-7 % fortryder sterilisation. Kun for cirka halvdelen lykkes det at opnå graviditet efter fortrudt sterilisation.

Det er nogle gange muligt at genskabe passagen både i sæd- og ægleder: Dette kaldes for refertilisering, men operationerne lykkes ikke altid som forventet.  I de fleste tilfælde, må du selv betale for operationen på en privat klinik.

Anvender man i stedet kunstig befrugtning fremfor refertilisering eller fordi refertilisering ikke er lykkedes, kan der også være egenbetaling. Hos kvinder under 40 år med ny partner, hun ikke har barn med i forvejen, er kunstig befrugtning gratis.

Sterilisation er mest egnet hvis du:

  • har fået de børn, du gerne vil have
  • er 30 år eller ældre
  • har aftalt sterilisationen med en fast partner
  • ikke er udsat for pres for at gennemgå sterilisation fra din partner 
  • ikke lige har overstået en personlig krise
  • dit parforhold ikke er et nyt forhold

Det er derfor være en rigtig god idé at overveje, om du kan bruge andre præventionsmetoder, før du vælger at blive steriliseret. Hvis du er i tvivl, skal du ikke vælge sterilisation. Tal hellere med en læge eller en anden rådgiver en gang til.

Sterilisation af mænd

Indgrebet foretages i lokalbedøvelse ambulant på et hospital eller hos en praktiserende speciallæge, der har fået en speciel tilladelse.

Under operationen fjernes et lille stykke af sædlederne, så sædcellerne ikke kan passere ud gennem penis. Selve indgrebet tager 10-15 minutter.

Efter en mand er steriliseret

Selv om du bliver steriliseret, vil du stadig få udløsning, og du vil få de samme orgasmer. Der strømmer næsten lige så meget sædvæske ud, som før du blev steriliseret, men der er bare ingen sædceller i.

Der dannes stadig sædceller, men de opsuges i kroppen på samme måde som andre celler. Din hormonproduktion er uændret, og du vil have samme lyst til sex som før.

Hvornår virker metoden?

De første 3-6 måneder eller cirka 40 udløsninger efter indgrebet kan der endnu være sædceller i sædvæsken. Det er derfor nødvendigt at bruge en anden præventionsmetode i de første tre måneder.

Efter tre måneder undersøges en sædprøve. Sædprøven skal være uden sædceller, før du og din partner holder op med at bruge anden prævention. Kun hos 1 af 1000 steriliserede mænd er der fortsat sædceller i udløsningen tre måneder efter sterilisationen.

Sterilisation af mænd er en meget effektiv præventionsmetode. Den kan dog i meget få tilfælde svigte, fordi passagen i sædlederne genopstår. 

Gener efter sterilisation

Der er få gener bagefter. Lige efter operationen kan det stramme lidt i arrene, og der kan komme lidt hævelse og blodansamling. Du kan blive ved med at passe dit arbejde, men skal undgå større fysisk aktivitet inklusive sex den første uge efter operationen.

I enkelte tilfælde kan der være lette smerter i dage og uger efter indgrebet. Nogle få kan opleve infektion i operationsarret.

For mænds vedkommende kan de ophobede sædceller i nogle tilfælde danne små knuder i pungen. Disse forsvinder ofte af sig selv, men skal i sjældne tilfælde bortopereres.

Nogle mænd kan op til lang tid efter indgrebet udvikle smerter/ubehag i pungen – det såkaldte post vasectomy pain syndrome, PVPS. Det varierer fra undersøgelse til undersøgelse, hvor mange mænd, der oplever disse smerter. Ifølge nogle undersøgelser opleves det af 4 %, mens det i andre opleves af 15 %.

Sterilisation af kvinder

Sterilisation af kvinder er et meget større indgreb end mandlig sterilisation. Ved sterilisationen afbrydes passagen gennem æglederen, så sædceller og æg ikke kan mødes og befrugtning ske. Æglederne kan lukkes ved, at der sættes en klips eller ring på dem, ved at æglederne brændes over eller der anbringes en lille spiral inde i æglederen.

Indgrebet udføres ved hjælp af en kikkert, gennem et eller to små snit mellem navlen og hårgrænsen ved klips, ring eller brænding. Spiral anbringes i æglederne indefra gennem livmoderen. Sterilisation af kvinder er i de fleste tilfælde en operation, der foretages på et hospital under fuld bedøvelse.

Kun ved sterilisation med spiral i æglederne anvendes der lokalbedøvelse eller ingen bedøvelse.

Efter en kvinde er steriliseret

Selv om du er blevet steriliseret, vil du stadigvæk have ægløsning én gang om måneden. Ægcellerne opsuges i kroppen som andre celler, og menstruationen fortsætter, som den plejer.

Din hormonproduktion er uændret, og du vil have den samme lyst til sex som før. Dine orgasmer vil heller ikke blive påvirket. 

Hvornår virker metoden?

Sterilisation af kvinder er en meget sikker præventionsmetode Metoden virker umiddelbart efter indgrebet bortset fra spiral-metoden som først er effektiv tre måneder efter anbringelsen.

Metodesvigt kan forekomme i 0,8-4 % af sterilisationer af kvinder på grund af ufuldstændig kirurgisk teknik eller fordi der opstår kanaler som genforbinder er de to dele af en ægleder efter operationen.

Udebliver menstruationen efter sterilisation er det altså nødvendigt at tage en graviditetstest for at tjekke.

Hvad gør du, hvis du vil steriliseres?

Hvis du tænker på at blive steriliseret, skal du henvende dig hos lægen eller på én af landets præventionsklinikker. Her vil lægen forklare dig om indgrebet, hvordan det udføres og hvilke komplikationer der kan opstå.

Du vil også blive fortalt, at det er en endelig beslutning, idet indgrebet er vanskeligt at omgøre. Efter samtale skal både du og lægen skrive under på, at du har fået disse oplysninger.

Kan man fortryde?

Når du har besluttet dig for sterilisation, vil du først få en tid nogle måneder efter, du er skrevet op. Det er en såkaldt sikkerhedsperiode, der kan mindske risikoen for, at du fortryder indgrebet.

På de afdelinger, hvor sterilisation af kvinder foretages, taler man som fast procedure med kvinden om at få lagt en hormonspiral op i stedet for at blive steriliseret. At vælge hormonspiral har mange fordele:

  • Du skal ikke gennemgå en operation, med de risici det medfører
  • Spiralen er en sikker løsning (sikkerheden er lige så høj som ved sterilisation)
  • Spiralen kan tages ud igen, hvis du fortryder
  • Hormonspiralen nedsætter hyppigheden af kraftige blødninger - et problem mange kvinder får, når de når den alder, hvor de begynder at overveje sterilisation. 

Man kan fortryde sit valg af sterilisation indtil lægen begynder på selve indgrebet.

Ulemper

  • Sterilisering er svær at lave om
  • Du kan ikke være sikker på at opnå graviditet, hvis sædleder/ægleder åbnes kirurgisk
  • Beskytter ikke mod sexsygdomme

Fordele 

  • Sterilisation er permanent
  • Metoden er tæt på 100 % sikker 
  • Du skal ikke tænke på prævention i hverdagen
  • Sterilisation giver ingen afbrydelse i samlejet