Hvad er kønsvorter?
Synlige kønsvorter sidder som knopper enten enkeltvis eller i grupper.
HPV findes i over 120 forskellige undertyper. Nogle typer forårsager vorter på hænder og fødder, nogle typer forårsager kønsvorter på kønsdelene og andre typer er årsag til livmoderhalskræft og enkelte andre kræftformer. De typer som medfører risiko for kønsvorter giver ikke risiko for livmoderhalskræft og omvendt.
De fleste tilfælde af kønsvorter skyldes smitte med typerne HPV 6 og 11. Mange smittede får ikke gener af at være smittede med disse HPV-typer, men nogle ender med at udvikle kønsvorter.
Hvordan smitter kønsvorter?
Kønsvorter smitter ved samleje i skede og endetarm eller ved tæt kontakt mellem kønsdelene. Det er meget sjældent at udvikle kønsvorter i munden efter oralsex. Kondom beskytter delvist mod smitte, hvis vorterne er dækket af kondomet, men HPV-virus kan godt sidde der, hvor kondomet ikke dækker.
Man kan smitte sig selv med vorterne flere steder på kroppen, hvis man ikke er forsigtig. Intimbarbering kan også sprede virusset omkring ens kønsorgan.
Der findes to hpv-vacciner der beskytter mod 90 % af smitten med kønsvorter og en tredje hpv-vaccine som ikke beskytter. Alle tre hpv-vacciner beskytter mod kræftrisikoen. Børn og unge mellem 12-17 år tilbydes gratis hpv-vaccine.
Hvad er symptomerne på kønsvorter?
Synlige kønsvorter sidder som knopper enten enkeltvis eller i grupper. På slimhinder er kønsvorter ofte fugtige og ”blomkåls-agtige”, mens de på tør hud er mere faste. Det er ikke altid man kan se kønsvorterne. Der kommer i sjældne tilfælde kløe, smerter og blødninger fra kønsvorterne.
Hvis man har en skede: Vorterne sidder som regel mellem kønslæberne, ved skedeåbningen, ved mellemkødet, på klitoris, i/omkring endetarmen, i skeden eller på livmoderhalsen.
Hvis man har en penis: Vorterne sidder som regel under forhuden, på penishovedet, ved mellemkødet, i/omkring urinrøret og endetarmen.
Fra man er blevet smittet med kønsvorter, til der kommer symptomer, går der fra tre uger til otte måneder, dog typisk 2-3 måneder. Ikke alle når at få symptomer.
Hvordan testes og behandles kønsvorter?
Undersøgelse for kønsvorter bygger som regel på synlige voter, lægen kan se. Nogle steder kan kønsvorter være sværere at se, som f.eks. i skeden. Hvis lægen er i tvivl, kan han/hun tage en prøve med en fugtigt vatpind og sende den til analyse, hvor man kan se, hvilken HPV-type der eventuelt er tale om.
Behandling kan ske ved, at man selv smører med et middel der hæmmer virus. Ved genstridige tilfælde kan lægen pensle kønsvorterne, fryse dem, klippe dem af eller bruge laser, som fordamper kønsvorterne.
Behandling virker på de synlige kønsvorter, men fjerner ikke virusset. Så selvom man er i behandling, kan man smitte andre. Omkring 20-30 % får gentagende udbrud af kønsvorter.
Hvad er følgerne af kønsvorter?
Der behøver ikke være nogen følger af at have haft kønsvorter. For nogle kan kønsvorterne dog give gener i form af kløe eller lidt blødning, mens man har dem. Behandling af kønsvorter kan desuden have bivirkninger.
Mange slipper af med virusset igen af sig selv, måske helt op til omkring 90 %. Men man ved ikke om de slipper helt af med det eller om det måske ligger i hudens cellelag uden at kunne opdages.
Man kan godt blive smittet med den samme HPV-type igen, man allerede har været smittet med, fordi dannelsen af antistoffer mod HPV i kroppen er lav og antistofferne ikke beskytter i så høj grad mod gensmitte, som man tidligere troede. Man kan også godt blive smittet med en ny HPV-type.
