Efter COP28: Der er brug for højere ambitioner for ligestillingsaspekter i klimakrisen

Svært udgangspunkt for COP28

Årets COP-forhandlinger var ikke nemme. Vi vidste allerede inden, vi tog afsted, at forhandlingerne ville blive vanskelige, da der var lagt op til at udfasning af fossile brændstoffer skulle på dagsordenen. Dette er kort og godt en nødvendighed hvis vi skal nå Parisaftalens mål om max 1.5 graders temperaturstigning.

Det er også nødvendigt, at der kommer mange flere penge på bordet til klimahandling, særligt til de lande der rammes hårdest af klimakrisen.

Som frygtet endte årets vedtagne forhandlingstekster med at afspejle, at globale klimaaftaler handler om meget mere end hvordan vi kan redde planeten. De handler om geopolitik og de handler om nationale og økonomiske egeninteresser.

Skuffende resultat

Derfor er vi ligesom resten af det danske og globale civilsamfund overordnet set skuffede over slutresultatet for årets COP.

Selvom sprog om nedfasning af fossile energikilder for første gang nogensinde er med i en sluttekst på COP, så er det ikke i form af en aftale om udfasning af fossile brændsler, som civilsamfundet og mange lande, inklusiv Danmark, ellers har kæmpet indædt for. I stedet er det i form af “omstilling” væk fra fossile brændsler i energisystemer. Dette resultat kan vi ikke være tilfredse med.

Kort fortalt endte vi med en aftale på globalt stocktake, der bærer præg af kompromis – og som kræver at udfoldelsen og implementeringen af aftalen bliver mere ambitiøst end selve aftalen. Der skal handling og midler bag, og alle de paragraffer, der skrevet på en måde, hvor den kan fortolkes på forskellig vis, skal fortolkes til den ambitiøse side, hvis vi skal have en chance for at levere på Parisaftalens mål. Sex & Samfund vil sammen med resten af det danske civilsamfund kæmpe for at Danmark går forrest i dette arbejde.

Uambitiøs sprogbrug om ligestilling

I forhold til ligestilling og menneskerettigheder må vi desværre erkende at der i løbet af diverse forhandlinger blev trukket i den forkerte retning, da flere lande havde succes med at udvande ellers relativt ambitiøst sprog omkring ligestilling i de første tekstudkast.

Vi er derfor endt med et rammeværk, der ikke er konkret eller ambitiøst i forhold til at anerkende eller adressere ligestillingsaspekter i klimakrisen og klimahandling. Der er på den måde meget at gøre fremadrettet i forhold til at presse på når konkrete aftaler skal udmøntes i arbejdsprogrammer under UNFCCC, i nationale klimahandlingsplaner og indenfor de forskellige finansieringsmekanismer.

Stort fokus på ligestilling i 2024 og i COP29

Med afsæt i årets forhandlinger skal vi allerede nu i gang med at forberede næste års forhandlinger - dels i Bonn til sommer og til COP29 i november. 2024 bliver året hvor vi skal revidere arbejdsprogrammet med fokus på ligestilling, det såkaldte Lima Work Program on Gender og den tilhørende handlingsplan på ligestilling (Gender Action Plan).

Det er vigtigt, at revisionen bliver grundig og at en bred vifte af partnere bliver engageret. Frem til marts kan lande, civilsamfund og andre parter indsende erfaringer med implementering af den nuværende handlingsplan, og anbefalinger til hvordan et nyt program og handlingsplan kan blive mere ambitiøs. Og der er brug for højere ambitioner, mere handling og økonomi til at gøre noget ved de klimaeffekter, der rammer piger, kvinder og andre strukturelt ekskluderede grupper hårdere end andre, herunder også til at de samme grupper får adgang til beslutningsfora og midler til at tilpasse sig de klimaeffekter de oplever.

Vi skal sammen med andre civilsamfundsaktører også forberede os på næste års forhandlinger relateret til sundhed og klimahandling. Vi forventer at der kommer meget mere fokus på de negative sundhedseffekter af klimaforandringer – der som så meget andet rammer skævt, på styrkelse af sundhedsvæsnet og krav om at der er brug for midler til at håndtere den klimaafledte sundhedskrise. Vi vil arbejde på at seksuel og reproduktiv sundhed bliver en del af dette arbejde.

Endeligt vil vi sammen med civilsamfundet i Danmark og internationalt arbejde for at holde stater til ansvar for deres forpligtigelser, der være sig i forhold til at respektere, sikre og beskytte menneskerettigheder – også i klimahandling, i forhold til CO2 udledning og i forhold til at betale til retfærdig global klimahandling med nye penge.