Klimakrisen er en menneskerettighedskrise

Bæredygtig udvikling
Hvad pokker har sex og klima med hinanden at gøre? Som sundheds-, ligestillings- og menneskerettigheds-organisation kan Sex & Samfund synes at falde lidt udenfor klimadagsordenen. Men det er helt forkert.
klima

Udgivet d. 4. januar 2016.

Af Ida Klockmann, politisk medarbejder og Gitte Menaka Hansen, bestyrelsesmedlem i Sex & Samfund

Klimakrisen er en menneskerettighedskrise. Når klimaforandringer skaber tørke og oversvømmelser, bliver menneskers ret til blandt andet mad, sikkerhed, husly og sundhedsydelser krænket. Og her er nogle mennesker mere sårbare end andre.

På verdensplan mangler 225 millioner kvinder i dag adgang til prævention, og de har derfor ikke mulighed for at beskytte sig mod graviditet og sexsygdomme. Endnu flere mangler adgang til sikker abort samt seksualundervisning. Mange kvinder i udviklingslandene får derfor flere børn end de ønskede sig, og har derfor ofte flere munde at mætte, flere der skal i skole og flere der skal have medicin, end hvad familierne har råd til.

Vi skal som verdenssamfund målrettet arbejde for at sikre verdens fattigste adgang til prævention og seksualundervisning – ikke alene fordi det er en menneskeret at kunne bestemme over sin egen krop og liv, men også fordi det vil være et effektivt værktøj for verdens fattigste til at kunne tilpasse sig effekterne af klimaforandringerne.

Hos Sex & Samfund er vi derfor enormt ærgerlige over, at de sociale dimensioner som sundhed, ligestilling og uddannelse ikke fylder mere i den nye klimaaftale. Hvis man sammentænker indsatser for klimatilpasning og reproduktiv sundhed, i stedet for kun at beskæftige sig med et enkelt problem af gangen, vil man både kunne sikre effektive og billige løsninger, men også opnå langt bedre resultater.

Den slags projekter er endda allerede udbredte i Etiopien, Kenya og Sydøstasien. Udover at være bæredygtige og omkostningseffektive har projekterne vist sig at øge kvindernes deltagelse indenfor miljøindsatser og klimatilpasning, mens mændene i langt højere grad end før bakker op om vigtigheden af kvindernes adgang til prævention.

Verden fik en klimaaftale i Paris, men arbejdet er ikke færdigt.

Danmark bør gå forrest ved at sammentænke indsatser for klimatilpasning i den nye udenrigspolitiske strategi, som skal udvikles i 2016. Adgang til prævention og familieplanlægning er klassiske danske prioriteter, og skal være en fundamental del af strategien. Den bør samtidig bryde med siloer for henholdsvis sundhed, klima, ligestilling, og i stedet sammentænke dem. Og Danmark bør gøre en aktiv indsats for, at resten af EU følger trop i dette pionerarbejde.

Men også de mange donorer til klimatilpasningsarbejde skal nytænke. Når nu det virker at give familier adgang til prævention, og det ovenikøbet er billigt og giver mindre pres på miljø og landbrugsjord, så er det jo bare at komme i gang. Sex & Samfund og vores partnere arbejder allerede med disse tiltag, og vi inviterer gerne banker, fonde, NGOer, regeringer og FN-organer på besøg i lande, hvor det allerede virker.

De skal ud og se, at kondomer og klima hænger sammen.

Debatindlæg bragt i Politiken mandag d. 28. dec 2015.