Lærere deler deres erfaringer med seksualundervisning i forbindelse med Uge Sex

Vejen til at få planlagt seksualundervisning kan være svær at navigere i. Vi har derfor bedt lærerstuderende på 7. semester Jannie Carsten Friis Schmitt og AKT- og grundskolelærer Anna-Sofie Borge om at give deres bud på, hvordan du som folke- og grundskolelærer bedst muligt kan planlægge og gøre undervisningen vedkommende for eleverne.

Både Jannie Carsten Friis Schmitt og Anna-Sofie Borge har mange og gode erfaringer med at planlægge og stå for seksualundervisningen for grundskoleelever.

Når man står som folkeskolelærer eller ledelse og skal starte helt fra bunden med at planlægge en seksualundervisning, mener Anna-Sofie Borge, at man først og fremmest bør lytte til sine elever. For nogle elever er gode til at sige til, hvis der er nogle emner, de gerne vil høre om.

Og hvis ikke eleverne selv giver udtryk for det, må læreren bruge sin intuition og prøve at spore sig ind på emner til eleverne:

- Du kan overveje, hvad der er relevant for præcis den gruppe af elever, du har på din skole. For der kan være forskellige behov alt efter, hvor de er i deres udvikling, fortæller Anna-Sofie Borge.

Emne-evergreens

Forskellige klasser kan kræve forskellige emner. Og hvis det kniber med at få emnekreativiteten til at rulle, har Anna-Sofie Borge to emner, som har ramt plet hos hendes elever.

- Emnet grænser og samtykke fra Sex & Samfunds underviserportal.dk er gået igen de sidste par år. Det har nok noget at gøre med, at det både hænger sammen med elevernes virkelige liv, men også deres digitale liv. Og så har vi også brugt forløbet om den perfekte uperfekte krop, som også er fundet på underviserportalen.dk, beretter Anna-Sofie Borge.

Generelt oplever Jannie Carsten Friis Schmitt, at scenarie- og udsagnsøvelser er det, der virker bedst for eleverne. Det er der, de engagerer sig mest og får gang i nogle dybere dialoger.

- Jeg lavede en øvelse med eleverne fra underviserportal.dk, hvor emnet var porno. Her delte jeg dem ud i grupper på fire, hvor de fik forskellige udsagn om porno. Det viste sig, at de faktisk var ret uenige om nogle af udsagnene, jeg havde givet dem. Det skabte god grobund for at få en samtale op at stå, fortæller Jannie Carsten Friis Schmitt.

Tips til materialesøgning

Med et emnegrundlag på plads kommer næste step i planlægningsfasen: at finde de gode øvelser i junglen af seksualundervisningsmaterialer.

Men også her er der råd at hente fra Anna-Sofie Borge:

- Man skal ind på underviserportal.dk og gå i gang med at lede efter emner og øvelser. Derinde kan man selv læse lidt om forløbet og så håndplukke det, der giver bedst mening, siger Anna-Sofie Borge.

På underviserportal.dk kan man finde alle former for øvelser og materialer til alle klassetrin i grundskolen. Der ligger forløb med konkrete læringsmål og arbejdsark til fri og gratis afbenyttelse.

Og den mulighed har Jannie Carsten Friis Schmitt også grebet til at tilrettelægge til sin undervisning:

- Alt det, jeg har undervist i, er Sex & Samfunds materiale. Jeg synes, at det er det eneste tilgængelige materiale, hvor det faktisk også er sindssygt godt. Og med nogle gode øvelser.

Fokus på ”Skærmkroppen”

Til Uge Sex i 2024 sætter Sex & Samfund fokus på kroppen og særligt de kropsidealer, som mange børn og unge møder på sociale medier. Temaet berører børn og unge i høj grad, idet at de har deres daglige færd på sociale medier.

Det samme billede tegner sig ude i klasselokalerne hos Jannie Carsten Friis Schmitt og Anna-Sofie Borges elever.

- Hele præstationskulturen fylder helt vildt meget hos eleverne. Spørgsmålene om, hvordan man ser ud, og om man går i det rigtige tøj. De har så mange idealer, som de hele tiden skal forholde sig til og måle sig med, fortæller Anna-Sofie Borge.

Anna-Sofie Borge oplever, at kropsidealer og sociale medier fylder hos både piger og drenge. De spejler sig i kendte mennesker som The Kardashians og fodboldstjerner. Helt urealistiske spejlinger, mener Anna-Sofie Borge:

- De skal ikke spejle sig i noget, der er så langt væk fra deres egen virkelighed. Mennesker, som er 10-15 år ældre, har personlige trænere og private makeupartister.

Også Jannie Carsten Friis Schmitt mærker, at kropsidealerne lever i bedste velgående blandt hendes elever. Hun ser og hører, hvor meget tid eleverne bruger på sociale medier. Og hvordan det giver eleverne idéer om, at de burde ændre på deres krop.

- Det får eleverne til at sige til sig selv, at de burde have længere ben og have en smallere talje. Det er i høj grad påvirkninger fra andre, der gør, at de gerne vil ændre deres udseende eller krop, fortæller Jannie Carsten Friis Schmitt.

Hun understreger vigtigheden i at sætte fokus på, at alle kroppe er forskellige.

Og at det okay.