Tilbud

Book seksualundervisning til 8. klasser i Lyngby-Taarbæk Kommune

I samarbejde med Lyngby-Taarbæk Kommune tilbyder Sex & Samfund gratis, supplerende seksualundervisning for alle 8. klasser på folkeskoler i kommunen.
Udskolingsklasser i Aarhus kommune kan få gratis seksualundervisning fra Sex & Samfund
Lyngby-Taarbæk Kommune samarbejder med Sex & Samfund

Alle 8. klasser fra folkeskoler i Lyngby-Taarbæk Kommune kan gratis få besøg af en underviser fra Sex & Samfunds seksualunderviserteam i 2024.

Undervisningen kan bookes hele året, dog ikke i Uge Sex (uge 6).

Læs, hvordan du booker herunder.

Hvorfor seksualundervisning?

Seksualundervisning bidrager til udviklingen af børn og unges handlekompetence i relation til seksualitet, trivsel, rettigheder og sundhed. Derudover øger undervisningen anerkendelse af mangfoldighed og bekæmpelse af diskrimination.

Læs mere om seksualundervisning i grundskolen

Hvem står for undervisningen?

Undervisningen foretages af en underviser fra Sex & Samfunds underviserteam, og du deltager ikke selv i Sex & Samfunds undervisning.  

Sex & Samfunds undervisere er særligt uddannet i at undervise børn og unge i emner om køn, krop, sex og seksualitet. Underviserne er typisk studerende fra sundhedsfaglige og pædagogiske uddannelser. Alle undervisere bliver løbende uddannet, opkvalificeret og får didaktisk sparring fra pædagogiske medarbejdere hos Sex & Samfund. 

Hvor mange elever kan deltage i undervisningen

Vi underviser op til 30 elever ad gangen i to klokketimer med én underviser. Ved specialklasser (elever med særlige behov, diagnoser som ADHD, Asperger mv.) underviser vi op til 10 elever ad gangen.

Hvordan booker jeg seksualundervisning?

Brug formularen nederst på denne side.

Undervisningen skal bestilles minimum én måned inden den ønskede undervisningsdato.

Umiddelbart efter din bestilling modtager du en foreløbig bekræftelse på undervisningen pr. mail. Efterfølgende sender Sex & Samfund en endelig bekræftelse pr. mail med navn og mobilnummer på den underviser, der kommer ud på skolen og varetager seksualundervisningen senest 14 dage før den ønskede undervisningsdato. 

Herefter vil du blive kontaktet af underviseren for at vende, om der er særlige temaer, ønsker eller behov, der skal tages højde for i undervisningen.  

Hvad hvis min klasse ikke er på et klassetrin, hvortil der tilbydes undervisning, eller jeg er fra en privatskole?

Hvis din klasse ikke er på det klassetrin, som kommunen tilbyder gratis undervisning til eller I er en privatskole, kan du booke en undervisning mod betaling.

Læs om dine muligheder og send en forespørgsel her

Bestil seksualundervisning til 8. klasser i Lyngby-Taarbæk Kommune her

På kontaktperson
På kontaktperson
Marker hvilket et af nedenstående emner i ønsker at undervisningen skal tage udgangspunkt i:
Oplever du at klassen mistrives og/eller at der forekommer nedsættende eller krænkende adfærd i klassen?
Jeg giver hermed samtykke til at Sex & Samfund må anvende og opbevare mine oplysninger i henhold til deres datapolitik *