Konservative kræfter og religiøse grupper understøtter had mod LGBT+ personer på det afrikanske kontinent
Vi har de senere år set et massivt pres mod retten til at bestemme over egen krop og seksualitet i flere dele af verden. For eksempel er retten til fri abort blevet afskaffet i USA, og der har været LGBT+ frie zoner i Polen. Hvad er status på det afrikanske kontinent?
På det afrikanske kontinent varierer retten til og lovgivning ift. at bestemme over egen krop og seksualitet fra land til land. 31 lande på kontinentet har lovgivning der kriminaliserer LGBT+ personer. Mange af lovene stammer tilbage fra kolonitiden, men vi ser en skræmmende udvikling med flere love, der kriminaliserer LGBT+ personer yderligere.
De senere år har ekstremt konservative anti-rettigheds tendenser været på fremgang i flere lande. Det har resulteret i et enormt pres mod menneskerettigheder, kønsidentitet og retten til at bestemme over egen krop.
Den konservative bevægelse er en global tendens, som også kaldes anti-rettighedsbevægelsen. På det afrikanske kontinent ses det i en lang række lovforslag, kampagner og initiativer, som yderligere undergraver eller helt fjerner LGBT+ personers rettigheder, udfordrer abortrettigheder og med stærk modstand mod seksualitetsundervisning.
Disse initiativer særligt tydelige i Ghana, Kenya, Nigeria og Uganda, hvor det blandt andet har resulteret i ekstremt hadefuld retorik, diskriminering og øget vold mod LGBT+ personer. Blandt den afrikanske anti-rettighedsbevægelse fremføres forvrængede narrativer om, at bevægelsen bekymrer sig om afrikansk kultur og normer.
De fremstiller homoseksualitet som u-afrikansk og som en del af den vestlige kultur, der er beregnet til at udhule afrikanske værdier og kulturelle normer. Bevægelsen ignorerer de historiske fakta, at love mod homoseksualitet er et kolonialt levn fra det 17. og 20. århundrede, mens anti-rettighedsbevægelsen er international, stærkt influeret af amerikanske konservative, kirkelige organisationer, som ser homoseksualitet og kønsligestilling som u-kristne normer, og den anti-rettighedsbevægelse på det afrikanske kontinent er til stadighed influeret af internationale aktører.
Sydafrika er foreløbig det eneste land i Afrika hvor ægteskab mellem homoseksuelle er lovligt - mens Lesotho, Mozambique og Angola har afkriminaliseret homoseksualitet.
Hvor ser det værst ud i Afrika lige nu?
På tværs af kontinentet oplever LGBT+ personer systematisk diskrimination, forfølgelse og overtrædelser af deres grundlæggende menneskerettigheder. Det viser en ny briefing fra i år fra Amnesty International.
I Uganda har der været skræmmende tilbageslag for LGBT+ personers rettigheder ved indførelsen af en hadefuld Anti-Homoseksualitetslov i maj 2023. Loven kriminaliserer LGBT+ personer yderligere end den forrige lovgivning, og der er indført dødsstraf under visse omstændigheder.
Loven forbyder at huse LGBT+ personer, ”promovering” af homoseksualitet fx rettighedsarbejde og har medført rapporteringspligt for mistanke om homoseksualitet, med alvorlige konsekvenser for overtrædelser. Det påvirker særligt LGBT+ personers helt grundlæggende adgang til basale ydelser som seksuelle og reproduktive sundhedsydelser inkl. HIV-behandling og adgang til uddannelse og arbejde. Det betyder også at mange LGBT+ personer i Uganda er blevet smidt ud af deres hjem, fordi udlejere ikke tør huse dem af frygt for straf.
Loven har medført en stigning i diskrimination og hadefuld retorik i Uganda som har resulteret i øget vold og mord på LGBT+ personer.
I Ghana er LGBT+ personer også fortsat udsat for vedvarende diskrimination. Parlamentet har netop i slutningen af februar 2024 vedtaget en lovgivning mod LGBT+ rettigheder, der inkluderer op til tre års fængsel for at identificere sig som LGBT+person og fem års fængsel for at understøtte eller oprette LGBT+-organisationer.
Den forværrer yderligere situationen ved at begrænse LGBT+ personers grundlæggende rettigheder og friheder, og risikerer at sætte mange LGBT+ personer på gaden og derved være uden adgang til basale ydelser som sundhedsydelser, uddannelse og adgang til arbejdsmarkedet.
I Kenya har et medlem af parlamentet foreslået 2023 Family Protection Bill. Lovforslaget er bekymrende, da det har til formål at begrænse grundlæggende rettigheder såsom forsamling, privatliv og adgang til seksuel og reproduktiv sundhed og rettigheder. I Kenya kæmper civilsamfundet ledet af en af vores strategiske partnere, menneskerettighedsorganisation KELIN, også mod en meget restriktiv reproduktiv sundhedspolitik vedtaget i 2022. Politikken frarøver unge retten til at bestemme over egen krop, fordi forældre/værger skal beslutte hvorvidt unge under 18 skal have adgang til seksuel og reproduktiv sundhed. Politikken er taget i retten og skal for en dommer den 19. marts.
I Malawi oplever LGBT+ personer en fjendtlig og truende atmosfære, hvor diskriminerende love og handlinger skaber en følelse af usikkerhed og frygt i deres daglige liv.
I Zambia ses en stigende homofobisk stemning, der truer med at forværre vilkårene for LGBT+ personer yderligere.
Kan man tale om, at presset på rettigheder overføres eller ’smitter’ fra et land til et andet?
Ja, det kan argumenteres for, at presset på rettigheder kan 'smitte' fra et land til et andet. Dette sker ofte gennem samarbejde mellem konservative eller autoritære regeringer, religiøse institutioner og NGO'er, som deler ideologier og strategier på tværs af landene.
Der blev eksempelvis i april 2023 afholdt en konference om ”Familieværdier og suverænitet” i Uganda, hvor politikere fra 22 afrikanske lande og talrige fundamentalistiske kristne anti-rettighedsgrupper deltog, herunder konservative amerikanske fonde som Family Watch International.
Her opfordrede Ugandas præsident andre lande at føre an i verden ved at afvise ”fremme af homoseksualitet” og lovede at afskaffe seksualitetsundervisning i Uganda.
Politikere fra flere andre afrikanske lande har fundet inspiration i Ugandas tiltag og har signaleret, at de ville følge efter. Det kan fx ses i udarbejdelsen af ”Family Protection Bill” i Kenya, som bærer præg af inspiration fra Anti-homoseksualitetsloven i Uganda.
Hvilke kræfter eller aktører er det, som står for anti-rettighedspresset?
De primære kræfter bag anti-rettighedspresset inkluderer konservative politiske grupper, religiøse organisationer og internationale NGO'er med en konservativ dagsorden.
Disse grupper udøver indflydelse gennem lobbyvirksomhed på konferencer, som den nævnte i Uganda, politisk pres og offentlige kampagner, som sigter mod at forme offentlig mening og lovgivning i overensstemmelse med deres synspunkter.
Samtidig adopterer anti-rettighedsbevægelsen ofte rettighedssprog fra menneskerettighederne, når de taler om abort som retten til liv, forældres ret til at opdrage børn, når de modsætter sig omfattende seksualundervisning og heteronormativ (kerne)familie som en retmæssig del af samfundet, mens de underminerer menneskerettigheder - herunder LGBT+-rettigheder og seksuelle og reproduktive rettigheder.
Det ses fx på en konference, der kaldes ”Transatlantic Summit”, afholdt senest i november 2023 organiseret af The Political Network for Values.
Hvad kan man gøre for at imødegå det pres?
Der er et presserende behov for handling fra både nationale myndigheder og det internationale samfund for at beskytte retten til egen krop, seksualitet og sikre LGBT+ personers menneskerettigheder og adgang til seksuel og reproduktiv sundhed og rettigheder.
For at imødegå presset opfordrer Sex og Samfund til:
International solidaritet: Støtte fra internationale organisationer og regeringer, der anerkender menneskerettigheder og især LGBT+ rettigheder, kan hjælpe med at mobilisere ressourcer og opmærksomhed mod områder under pres.
LGBT+ aktivister og NGO’er i Sex & Samfunds netværk kalder på vigtigheden i at koordinere og stå sammen mod det fjendtlige miljø. Herunder at inddrage lokale aktivister, civilsamfund og rettighedsforkæmpere, når loven fordømmes internationalt, så de også kan stå bag udmeldingen, bruge den strategisk og gardere sig mod potentielle modreaktioner fra oppositionen.
Lovgivningsmæssig indsats: At arbejde for at ændre eller afskaffe diskriminerende love gennem lovgivningsprocessen er en anden vigtig strategi. Det er fx noget af det arbejde, vi fokuserer på i vores strategiske samarbejde med menneskerettighedsorganisationer i Uganda og Kenya.
Uddannelse og oplysning: Udbrede oplysning om menneskerettigheder og vigtigheden af at beskytte disse især for strukturelt ekskluderede grupper inkl. LGBT+ personer. Udbredelsen af information og forståelse er især vigtigt blandt myndigheder og lokalregeringer, som kan modsætte sig uretmæssig lovgivning og støtte LGBT+ personer i deres adgang til basale ydelser og sikre inklusive faciliteter. Viden og holdningsændringerne er også vigtige også i lokalsamfund for at ændre den hadefulde diskurs der fører til øget vold mod LGBT+ personer.
Styrkelse af civilsamfundet: Det nationale og internationale civilsamfund herunder NGO'er og aktivistgrupper spiller en nøglerolle i at fremme rettigheder og yde modstand mod restriktioner.
Internationalt pres og sanktioner: I ekstreme tilfælde skal internationalt pres og sanktioner mod regeringer, der groft overtræder menneskerettighederne bruges.
