Lilja 16 år: "Når man ser de her "perfekte" kroppe, kan man godt blive lidt jaloux, fordi man ikke har den samme krop"
Arkivfoto.
I Uge Sex 2024 sætter vi hos Sex & Samfund fokus på temaet "Skærmkrop" og de kroppe og kropsidealer, som børn og unge møder på sociale medier.
Vi har snakket med Lilja på 16 år og Julie Andersen på 16 år, om hvilken betydning 'Skærmkroppen' har for dem.
Sociale medier er med til at få børn og unge til at sammenligne sig selv og deres egne kroppe med de kroppe, de møder på skærmen.
Og det kan være svært at undgå at føle sig presset over de kropsidealer, der bliver dikteret på sociale medier.
Vi har i den forbindelse talt med 16-årige Lilja og 16-årige Julie Andersen for at få et indblik i, hvor meget sociale medier og kropsidealer påvirker dem i dagligdagen. Og hvordan de har lært at leve med de digitale kropsidealer.
Både Julie og Lilja bruger sociale medier som Instagram, TikTok, Snapchat og Facebook, hvor der bliver scrollet forbi billeder af venner og kendte.
Det står meget hurtigt klart, at de begge to kan nikke genkendende til, at ”perfekte” kroppe fylder på sociale medier.
Og de tynde kroppe der dukker op på skærmen, får indimellem både Lilja og Julie til at granske deres egne kroppe. Også udenfor skærmen:
- Jeg har flere gange oplevet, at man har set noget på Instagram eller TikTok, hvor man tænker: Wow, de ser godt ud. Og så næste gang man står foran et spejl, så står man lige og kigger på sig selv og tænker: Sådan gad jeg også godt se ud, fortæller Julie.
Julie og Lilja fortæller, at det oftest er kroppen, de kommer til at sammenligne sig med fremfor eksempelvis ansigtet.
- Ofte er det kroppen. Så ser man en med en vildt god røv, og maven der bare er virkelig tynd, hvor der ikke er den mindste delle. Hvor man så ofte ender med at stå og se på sig selv, hvor jeg måske har en delle eller to, siger Julie.
Og det er svært at undgå et stik at jalousi, når man scroller forbi de mange ”perfekte” kroppe, istemmer Lilja:
- Når man ser de her "perfekte" kroppe, kan man godt blive lidt jaloux, fordi man ikke har den samme krop.
"Uperfekte" kropsidealer
Den ”vildt gode røv” og den tynde mave lever altså stadig i bedste velgående på de sociale medier.
Men Julie oplever samtidig, at især de kendte på sociale medier er blevet bedre til at lægge ”uperfekte” billeder op af sig selv.
- Det er jo ofte de mere "perfekte" kroppe, der ser rigtig godt ud i en bikini. Men jeg får også mange billeder af det, mange vil kalde den "uperfekte" krop. Jeg havde faktisk en samtale med min mor, om at folk er blevet bedre til at poste ting om, at det ikke er alle kroppe, der er ens, fortæller Julie.
De mere "uperfekte" kropsidealer vokser ifølge Lilja og Julie frem. Kropsidealer, hvor bumser vises frem, og hvor der er plads til deller.
- Jeg følger også nogle mennesker, som viser den anden side af den her perfekthedskultur, vi har. Som viser, at det er okay at have lidt fedt eller ikke at være så slank som alle andre eller at have en anden stil end alle andre, fortæller Lilja.
Dét at få den ”uperfekte” side af personer er dermed med til at afveje den dominerende perfekthedskultur. Og det er i høj grad noget, Lilja ser positivt på:
- Når jeg ser, at folk viser den ikke-perfekte kultur, så bliver jeg også glad. Fordi det er en reminder om, at det er okay at være, som man er. Så et eller andet sted, er det rart at se, at andre mennesker også kan vise den ikke-perfekte kultur, siger Lilja.
Råd til forældre
På trods af modbølgen til perfekthedskulturen, så er det stadig de kroppe, som lever op til et snævert kropsideal, der er en stor del af børnene og de unges færden på de sociale medier.
- For mig er perfekthed, at alt er fejlfrit. Der er ikke noget, du kan sætte en finger på. Det er rigtig meget det, jeg synes, man lever op til på sociale medier. Men det er også vigtigt, at man lærer at leve med perfekthedskulturen og lærer at ignorere den, fortæller Lilja.
Også Julie ser de samme træk ved de kropsidealer, der er på blandt andet Instagram.
- Man oplever ofte, at den "perfekte" krop er tynd og ser godt ud i en tætsiddende kjole eller ser godt ud i bikinier. Eller din hud skal se helt ren ud. Ligeså snart man bliver lidt større, så begynder din krop at være "uperfekt". Og bumser er noget, du nærmest ikke må have, fordi det er unormalt. Men det er det jo i realiteten ikke, siger Julie.
I og med at perfekthedskulturen er kommet for at blive, mener Julie, at det er vigtigt, at forældre tager en snak med deres børn om, hvordan børnene og de unge har det med den kultur og de idealer, de møder på sociale medier.
En samtale, hvor forældrene skal fokusere på at lytte.
- Man skal være mere lyttende overfor, hvordan børn og unge har det. I stedet for at overtage samtalen og fortælle dem, hvordan de skal forholde sig. Men lyt mere til, hvordan børnene eller de unge fortæller, at de oplever det. Og så snak med dem derfra, siger Julie.
Lilja mener, at forældrene skal være åbne over for det, som børnene bringer ind i en samtale.
For det kan være en rigtig svær samtale at samle op for barnet:
- Det kan godt være svært for både barnet og forældrene at snakke om det, og det kan også være svært at finde det rigtige tidspunkt. Men det er vigtigt at være åben fra begge sider og snakke om det. For det er ret svært med den her perfekthedskultur, fordi man nogen gange er bange for, at man ikke passer ind eller er "perfekt", som man er, fortæller Lilja.
Et mentalt skulderklap
Selvom Julie og Lilja er enige om, at perfekthedskulturen kan gøre det svært at være tilfreds med sig selv, er de også enige om, hvordan man kan lære at leve side om side med den.
Og det starter med, at man fortæller sig selv, at man er god nok, som man er.
- Jeg har valgt at fokusere på, at have det godt i min egen krop. Så jeg har fået en tankegang om, at jeg skal være glad, for det jeg har, fortæller Julie.
Også Lilja med en lignende tankegang, som på samme måde er selvlært:
- Én ting mine veninder har gjort, og som jeg også har lært, det er, at man står op om morgenen og siger til sig selv, at man er perfekt, som man er, og at der ikke er noget galt med en.
Lilja er blevet god til at se sig i spejlet og sige til sig selv, at hun ser godt ud.
For som hun selv siger, så går hun bare mere glad ud i verden efter et mentalt skulderklap.
Guide: Sådan styrker du dit barns forhold til sin krop i en digital tid.
Som forælder spiller du en afgørende rolle i dit barns syn på sin krop. Men det kan være et stort ansvar, og en svær opgave at gå til.
Derfor har vi samlet 6 konkrete råd til dig, om hvordan du kan styrke dit barns forhold til kroppen i en tid hvor idealiserede kropsidealer og sociale medier fylder mere og mere.
