Voldsom Kærlighed: Hjælp til dig, der er udsat for kærestevold

Kærestevold
Er du mellem 16-24 år, og oplever du, at dine grænser bliver overskredet af din kæreste? Så kan du få hjælp og viden gennem Voldsom Kærlighed.
kærestevold

Det kan have store konsekvenser for ens trivsel at leve med kærestevold tæt inde på livet, og det kan være svært at sætte grænser i et forhold - særligt som ung. Kærestevold er samtidig forbundet med meget tabu, og det kan være udfordrende at vurdere, hvad der er almindelig adfærd som kærester, og hvad der krænkende og grænseoverskridende.

Voldsom Kærlighed er sat i verden for at hjælpe dig, der er udsat for vold eller grænseoverskridelser fra en kæreste eller en, du dater. Bag projektet står organisationerne Dialog Mod Vold, Sex & Samfund og Headspace. Med hver vores spidskompetence i ungerådgivning, hjælper vi med at tackle de konsekvenser kærestevold kan medføre og tilbyder redskaber til at leve et godt liv med sunde kæresteforhold.

Har du brug for nogle at tale med? Så kontakt Sexlinien.

Sexlinien

Hvad er kærestevold?

Mange forbinder vold med at slå, men grænseoverskridelser og vold kan komme til udtryk på mange forskellige måder og er altså ikke nødvendigvis fysisk. Der findes mange former for vold, eksempelvis digital vold, seksuel vold og psykisk vold. Det kan fx handle om stalking (læs mere her), at man bliver nedgjort, ydmyget eller isoleret, at man bliver tvunget til sex, man ikke har lyst til, eller at man får delt nøgenbilleder på nettet.

Du kan læse mere om forskellige former for kærestevold her og her.

Kan du genkende dig selv eller dit forhold i nogle af de beskrivelser der er af kærestevold, så vil vi meget gerne hjælpe dig. Er det ikke dig selv, men en du kender, der er i en kæreste relation, hvor grænserne bliver overskredet, og hvor der forekommer kærestevold, så kan vi også hjælpe dig til, hvordan du bedst kan hjælpe din ven. Uanset om det er din ven der er udsat eller udsætter sin kæreste.

Natasha Brock: “Jeg havde den der fornemmelse af ondt i maven. Virkelig sådan en skidt fornemmelse.”

 

Komiker Natasha Brock har oplevet at få sine grænser overskredet af en tidligere kæreste. Når hun var ude ringede og skrev hendes kæreste for at tjekke op på, hvad hun lavede, og hvem hun var sammen med. Det gjorde det svært at slappe af, hygge sig og bare være til stede med sine venner. En dag, hvor Natasha er sammen med sine venner, dukker kæresten op uden at have fortalt det, og det føles grænseoverskridende, som om, at kæresten skulle se, om Natasha havde gang i noget forkert.

Der var mange skænderier i deres forhold, og Natasha endte med at føle, at det var svært at foretage sig noget, uden at det skulle føre til et skænderi. Derfor holdte hun op med at gøre meget af det der gjorde hende glad og mistede en del af sig selv i sit forhold.

Kan du genkende nogle af de følelser Natasha beskriver? Så vil vi gerne hjælpe dig. Se hvordan du kontakter os her.

 

Emne