Uge Sex 2024: Skærmkrop

Det kan være svært for børn og unge at leve op til de snævre kropsidealer på sociale medier. På skærmen er de fleste kroppe veltrænede og perfekte. Hvis ikke mavedeller eller kropsbehåring selvsikkert vises frem. Uge Sex 2024 handler om kroppen, kropsidealer og sociale medier.

Børn og unge har altid sammenlignet deres krop med andres, men i dag foregår sammenligningen ikke længere kun i skolegården eller svømmehallen. Nu finder den sted alle døgnets 24 timer med en tablet eller smartphone i hånden. Og selvom det online liv kan være fyldt med underholdning, læring og leg, kan de snævre kropsidealer på sociale medier være et stort pres at leve op til.

Barndommen og ungdommen er en tid, hvor kroppen gennemgår en drastisk udvikling, og hvor det er helt almindeligt at føle sig usikker, akavet og i tvivl i forhold til sin krop. De fleste er nervøse for, om de passer ind eller kan leve op til forventningerne. Derfor stiller vores børn og unges online liv, store krav til dem, i forhold til at kunne forholde sig kritisk over for det indhold, og de mange muligheder, som de dagligt møder på skærmen. 

Det er særligt på de sociale medier, at børn og unge eksponeres for en række snævre kropsidealer og -normer, som kan efterlade dem med følelsen af, ikke at passe ind.  Derfor bliver vi nødt til at tale med vores børn og unge om både kropsidealer, kroppen og dens naturlige udvikling. Ligesom at vi skal huske at lytte, og give plads til den almindelige tvivl og akavethed, som følger med at være barn og ung.

Derfor sætter Sex & Samfund kroppen, kropsidealer og sociale medier på skoleskemaet i årets Uge Sex. Så vi sammen kan skabe rum for den samtale, som ikke børn og unge ikke finder på skærmen.

Tips til dig der er forælder

Uge Sex 2024 sætter fokus på kroppen og sociale medier - skærmkroppen

Hvordan gør du?

Hvordan taler du med dit barn om kropsidealer og sociale medier? Er det en løbende samtale? Har I lavet regler for dit barns brug af sociale medier?

Se hvad andre forældre gør og fortæl, hvordan du selv gør.

Sex & Samfunds pædagogiske konsulent, Caroline Mejlhede, har udviklet 6 gode råd

Ekspertens råd: Sådan styrker du dit barns forhold til sin krop i en digital tid.

Sex & Samfunds pædagogiske konsulent, Caroline Mejlhede har udviklet 6 råd til forældre, som du kan bruge til at tale med dit barn om kropsidealer og sociale medier. 

 

Uge Sex 2024 handle om kroppen og sociale medier

Test dig selv: Hvordan påvirker du dit barns kropstilfredshed?

Mange børn og unge føler sig sig presset af kropsidealerne på bl.a. sociale medier. Men vi ved at forældre også spiller en utrolig vigtig rolle i børns syn på deres egen krop. Både positivt og negativt. 

Hvilken rolle spiller du? Test dig selv.

Uge Sex 2024 handler om forholdet mellem sociale medier og børns forhold tild eres krop
Uge Sex 2024
Tim er far til en dreng på 12 år, som har sin daglige gang på sociale medier som Instagram og Snapchat. På de sociale medier bliver sønnen eksponeret for veltrænede fodboldkroppe og andre polerede kropsidealer. Kroppe, som får Tims 12-årige søn til at kigge sig selv en ekstra gang i spejlet.
Mange børn og unge føler sig pressede af det de møder på sociale medier
Uge Sex 2024
Anne Stjerneby Jensens to sønner på 8 og 13 år er så småt begyndt at få øjnene op for de sociale medier. Mens hendes ældste søn bruger sociale medier som inspiration til trendy frisurer, bliver hendes yngste udfordret på kropsidealer.
Seksualundervisning
UGE SEX 2024
2024 er skudt i gang. Det samme gør sig snart gældende for årets Uge Sex. Det betyder, at mange grundskoler er ved at brainstorme og tilrettelægge seksualundervisning. Derfor deler to lærere ud af deres erfaringer med seksualundervisning.

Råd til forældre: Vis dit barn forskellige kroppe

Ved tryk på afspil accepterer du cookies og sporing fra den eksterne video-leverandør.

Undervisningsmaterialer

Du kan finde helt nye forløb til alle klassetrin på Sex & Samfunds underviserportal. Her kan du også få adgang til et nyt dilemmaspil om sociale medier og kroppen i tre forskellige udgaver til indskoling, mellemtrin og udskoling.

Prøv dilemmaspillet om kroppen og sociale medier i Uge Sex 2024