Fejring af Kvindernes Internationale Kampdag med Sex & Samfund

8. Marts
Se hvilke events Sex & Samfund deltager i 8. marts herunder
8.marts (Hjemmeside) Sex & Samfund

Ligestilling i et europæisk perspektiv

Fredag d. 8. marts er det kvindernes internationale kampdag - og det fejrer vi i Nyt Europa og Sex & Samfund med et morgenevent med politisk debat, croissanter og kaffe. 

Vi får besøg af EP-kandidaterne Mads Hvid (SF), Anne Sophie Callesen (B), Marianne Lynghøj Pedersen (V) og Majbrit Berlau (Generalsekretær, Sex & Samfund), som skal ud i en debat om ligestilling i et EU-perspektiv modereret af Lone Loklindt, forperson i Nyt Europa. 

Forud for debatten serverer vi en croissant og en kop kaffe, så vi er tanket op og klar til at stille kritiske spørgsmål til de tre EP-kandidater.

Det praktiske:

Hvor: Dronningensgade 68 3. sal 1420 København

Hvornår: 8/3/24 kl. 08.00-09.00

Tilmelding: senest: 7/3/24 kl. 16.00

Arrangør: Nyt Europa

Abortrettigheder i Europa

Alle skal have ret til at bestemme over egen krop! Vær med den 8. marts til Kvindernes Internationale Kampdag, når vi sammen sætter fokus på abortrettigheder i EU. Det er nemlig ikke alle I EU, som har ret til egen krop. Kvinder I Malta bliver hevet i retten, fordi de får foretaget aborter, og I Polen dør kvinder på hospitaler, fordi de ikke kan få en livsnødvendig abort.

Derfor skal vi svare igen! Den 8. marts inviterer Enhedslisten til en samtale om abortrettigheder i EU. Vi får besøg af kvinderettighedsaktivister i Polen og Sex & Samfund, som gør os klogere på de massive pengestrømme fra Rusland og USA, der aktivt modarbejder abortrettigheder.

Det praktiske: 

Hvor: LiteraturHaus, København N/online - Møllegade 7, 2200 København N, Danmark

Hvornår: Kom fra kl. 8:00 og få gratis kaffe og croissanter

Kl. 8:30 er der kampdagskick-off og arrangementet starter (vi starter online kl. 8.30).

Arrangør: Enhedslisten og Sex og Samfund

Samtalesalon og kampdag

Are you missing someone to celebrate 8th of march with?

Så kig forbi club curious når urwelcome.dk, Social Justice, Em Høyer Hansen and Sex & Samfund Aarhus frivillige aflægger besøg i klubben, og sammen vil vi diskutere social retfærdighed i alle aspekter af livet! Der vil være spændende oplæg og samtale-saloner, samt mulighed for at trykke en forudskåret kampdags linoleumstryk på en medbragt stofpose, t-shirt eller noget af vores papir.

Baren åbner kl. 15:00, hvor vores vidunderlige curious hold er klar til at servere fantastiske drinks og kolde øl - inklusive glutenfri og alkoholfri muligheder!

Det praktiske:

Hvornår: Kl. 15-19

Hvor: Jægergårdsgade 154e, 8000 Aarhus

Arrangør: Everyday activism // Celine Lauritsen (she/her), Sex & Samfund

Kvindernes internationale kampdag

Hvorfor bliver den kønnede vold ved med at stige i statistikkerne? Hvorfor er det så svært at stoppe volden? Hvorfor er det stadig et tabu, når hver 6. kvinde har været udsat for vold? 

Seksuel og reproduktiv sundhed og rettigheder er under pres globalt. Den fri abort blev pludselig afskaffet i USA. i Europa er aborten heller ikke fri, der er EU-lande med LGBT+ fri zoner, og i Holland og Belgien angribes skoler, der har helt almindelig seksualundervisning. 

Det praktiske: 

Hvor: Hos Thomas, Tornegade 6, 3700 Rønne

Hvornår: Kl. 17-19 med mulighed for socialt samvær og drinks til kl. 21.00 

Tilmelding: kontakt@fh-bornholm.dk eller SMS til 27582607