Kvindekommissionen

CSW
Årets kvindekommission CSW i New York er i fuld gang. Tre politikere giver deres syn på årets kvindekommission og hvorfor kampen for ligestilling stadig er vigtig.
New York

Hør ligestillingsordfører Rosa Lund fra Enhedslisten, ligestillingsordfører Trine Bramsen fra Socialdemokratiet og ministeren for digitalisering og ligestilling, Marie Bjerre, fortælle om deres ønsker for dette års kvindekommission, de oplevelser der har gjort størst indtryk på dem, og hvorfor kampen stadig er vigtig.

Marie Bjerre, minister for digitalisering og ligestilling (V)

Minister for digitalisering og ligestilling, Marie Bjerre, taler om “usynlige kvinder” i blandt andet sundhedssektoren og understreger vigtigheden af at inddrage drenge og mænd i ligestillingskampen. Ministeren forklarer også, hvorfor det er så vigtigt at holde fast i kvinders ret til at bestemme over eget liv og krop i alle de samtaler man har her i New York.

Ved tryk på afspil accepterer du cookies og sporing fra den eksterne video-leverandør.

Trine Bramsen, ligestillingsordfører (S)

Ligestillingsordfører i Socialdemokratiet, Trine Bramsen, belyser de små fremskridt, der gøres globalt inden for kvinderettigheder, og understreger nødvendigheden af at diskutere chikane, vold og trusler med tech-giganter som META. 

Ved tryk på afspil accepterer du cookies og sporing fra den eksterne video-leverandør.

Rosa Lund, Ligestillingsordfører (Ø)

Ligestillingsordfører i Enhedslisten, Rosa Lund, fortæller om den massive undertrykkelse, kvinder i Afghanistan oplever, og hvordan retten til egen krop er under pres globalt.

Ved tryk på afspil accepterer du cookies og sporing fra den eksterne video-leverandør.
Hvad er Kvindekommissionen?

Kvindekommissionen (CSW) er FNs største årlige samling om ligestilling, hvor FN’s medlemslande samles for at gøre status over kvinders rettigheder, og sikre fortsatte globale forpligtelser indenfor blandt andet ligestilling.

Hvorfor deltager Sex & Samfund?

Kvindekommissionen er en af de helt centrale globale processer for Sex & Samfund, og vi er med igen i år med som del af en historisk stor dansk delegation. FN's kvindekommission er vigtig for Sex & Samfund at tage aktivt del i, fordi vi kæmper for at fremme kvinders og pigers rettigheder og seksuelle og reproduktive rettigheder generelt. Især i en tid, hvor vi oplever en markant styrket og velfinansieret modstand mod særligt kvinders rettigheder, abortrettigheder, seksualundervisning og LGBT+ rettigheder, er det helt afgørende at have et stærkt og diverst civilsamfund som kæmper for at holde fast i vores fundamentale rettigheder. Det er en virkelig god politisk mulighed for at få indflydelse på en mellemstatslig proces, og i sidste ende få vedtaget en aftale mellem landene, der kan gøre en forskel.