Verdens fattigste kvinder kan ikke redde klimaet
Ja, verdens befolkning vokser. Og ja, det er et komplekst problem, som både verdens førende klimaforskere og den danske udviklingsminister pointerer i Politikens artikel ”Hvorfor vil FN ikke tale om fødselsboom og klima?”. Men ansvaret for at mindske udledning af drivhusgasser kan og må ikke lægges på skuldrene af de piger og kvinder, der får mange børn, for de bor i udviklingslandene og har en minimal udledning på samvittigheden. De har til gengæld et akut behov for hjælp til at tilpasse sig effekterne af klimaforandringer, og dertil skal de bruge prævention og ligestilling.
11.000 forskere har været ude med en bøn til verdens ledere, om at lytte til videnskaben og lave drastiske ændringer i måden hvorpå de fleste af verdens landes økonomier og samfund er skruet sammen, så vi mindsker de værste klimaforandringer. De bekræfter på mange måder alt det, som vi godt ved, at vi skal gøre radikalt anderledes.
Ifølge forskerne er der seks knapper at skrue på. Vi skal erstatte fossile brændstoffer med vedvarende energi, skære ned på udledningen af miljøgifte, holde igen med at rydde land, spise mere plantebaseret og færre animalske produkter og omlægge den økonomiske afhængighed af CO2-udledende energi. Disse tiltag har verdens rigeste lande et særligt historisk og fremtidigt ansvar for.
Ifølge den sjette knap skal vi stabilisere den globale befolkning, der vokser med mere end 200.000 personer om dagen, og som er en af de vigtigste årsager til stigning i CO2-udledning fra afbrænding af fossile brændstoffer. Forskerne foreslår derfor, at alle skal have adgang til familieplanlægning, at kvinder og mænd skal ligestilles, og at alle (særligt piger og kvinder) skal uddannes. Så vil de nemlig få færre børn, og logikken er så, at det vil mindske udledningen af drivhusgasser.
Befolkningsvækst er et lokalt problem
Sex & Samfund arbejder sammen med civilsamfundsorganisationer i lande som Uganda, Etiopien, Kenya og Pakistan, hvor der er høj befolkningsvækst, og de bekræfter, at væksten presser sociale, økonomiske og miljømæssige ressourcer – og at klimaforandringerne kun gør det hele meget værre.
Vi vil dog gerne nuancere forskernes bud på den sjette knap. Ser man nærmere på den globale befolkningsvækst, vil man finde ud af, at den er meget mere lokal end global. Den finder særligt sted i Afrika syd for Sahara, mens befolkningsvæksten i de fleste andre verdensdele allerede har stabiliseret sig og endda falder. Det er altså piger og kvinder i verdens fattigste lande, som forskerne her henviser til. Og der er i allerhøjeste grad brug for, at de får lov til at bestemme over deres egen krop. 21% af kvinderne i Afrika syd for Sahara vil nemlig gerne bruge prævention til at planlægge deres familie, men gør det ikke af forskellige årsager.
De har dog samtidig mindst ansvar for klimaforandringerne, for de har mærket mindst til den økonomiske gevinst ved et årelangt og massivt overforbrug af fossile brændsler. Nu lider de til gengæld mest under de enorme udfordringer med tørke, oversvømmelser af andre vejrfænomener skabt af klimaforandringerne.
Det er en vigtig pointe. Forskernes bøn skulle nødig komme til at lyde som om, at kvinder og piger i verdens fattigste lande pludselig har en del af ansvaret for at redde klimaet. Det har de ikke. Til gengæld har de brug for adgang til prævention, uddannelse og ligestilling, og det vil gøre dem bedre i stand til at deltage som raske, uddannede og stærke individer i deres samfund i at løse de akutte klimaudfordringer, som de står overfor lige nu og her, og som ikke handler om udledning af drivhusgasser.
Rettigheder over befolkningsvækst
Det var netop tanken bag den internationale aftale, som blev indgået i Cairo for 25 år siden af verdens ledere, at skifte fokus væk fra befolkningsvækst (og deraf tiltag som befolkningskontrol og et-barns-politik) over på menneskerettigheder, med den veldokumenterede begrundelse at det er afgørende for en bæredygtig udvikling, at piger og kvinder bestemmer over deres egen krop. Med aftalen fik alle ret til selv at bestemme, om de vil have børn og i så fald med hvem, hvornår og hvor mange, for med adgang til prævention, ligestilling og uddannelse vil piger og kvinder helt automatisk få færre børn.
Den enighed er Rasmus Prehn og en lang række af verdens ledere netop nu i gang med at genbekræfte ved et topmøde i Nairobi, hvor Danmark og Kenya er værter. Både globalt og lokalt er der nemlig stadig store mangler i forhold til at kvinder og piger får deres seksuelle og reproduktive behov opfyldt.
