Ekspert: Sådan påvirker kønnet leg og legetøj dit barn
Alle ved, at piger elsker lyserød og prinsesser, og at drenge foretrækker blå og biler. Eller - det er i hvert fald en næsten urokkelig fortælling i vores samfund.
Problemet med fortællingen om de lyserøde piger og de blå drenge er dog, at den sætter begrænsninger for børns selvopfattelse, handlemuligheder og udviklingspotentiale.
For at blive klogere på kønnet leg og legetøj har vi bedt national chef i Sex & Samfund Lene Stavngaard om at fortælle os, om der er hold i fortællingen om de stille prinsessepiger og de vilde drenge, hvordan kønnet leg og legetøj påvirker børn, samt give nogle gode råd til forældre, der gerne vil være mere kønsreflekterede i mødet med deres børn.
Hvad betyder det, når man siger, at legetøj er ’kønnet’?
Legetøj er ikke kønnet i sig selv. Når legetøj bliver sat i forbindelse med et bestemt køn, sker det i markedsføringen af et legetøjsprodukt, og efterfølgende i hvilke muligheder for leg børnene præsenteres for af forældre og øvrige voksne, eksempelvis personale i institutioner.
Lyserøde LEGO byggesæt er et godt eksempel på eksplicit kønnet legetøj.
Kønsneutralt legetøj er produkter, som markedsføres til en bred forbrugergruppe; eksempelvis brætspil, der oftest ses i et virvar af farver og med billeder af både piger, drenge og familier, der spiller.
Er der noget hold i idéen om, at drenge bedst kan lide at lege vildt og klatre i træer, og at piger helst vil sidde stille og lege med dukker?
Der findes større forskelle mellem børn generelt end kønnene imellem. Dog begynder børn allerede at kønsdifferentiere sig i børnehaven, fordi de reagerer på voksnes forventninger i forhold til deres adfærd.
Der er blevet lavet flere studier, om hvornår denne differentiering begynder – altså, om det noget iboende i børnene selv, eller om de formes af de voksne.
Et lille sjovt eksperiment, som BBC har lavet, viser tydeligt de voksnes bias i forhold til valg af legetøj, når de præsenteres for et barn i ”drengetøj” eller iført ”pigetøj”.
Hvorfor kønner vi så alligevel legetøj?
Først og fremmest findes der en kommerciel interesse i at kønne legetøj ved at markedsføre det til en bestemt målgruppe. Vi kan producere og sælge flere løbehjul, hvis vi kønsdifferentierer dem, selvom det i princippet er samme produkt.
Derudover har forældre ofte de bedste intentioner for deres børn og kan derfor også komme til at have meget fokus på, at barnet skal passe ind i det større fællesskab ved blandt at leve op til de forventninger, der er om køn og adfærd.
En tendens er, at forældre ofte kan være bange for, at deres søn bliver drillet, hvis han kan lide legetøj, tøj eller farver, som tilskrives et feminint køn, og derfor ikke køber dette, selvom barnet måske ønsker det.
Hvordan kan kønnet leg og legetøj være begrænsende for børn?
Byggelege fremmer rummelige færdigheder, vilde, fysiske lege, klatring og boldspil udvikler barnet motorisk. Sociale lege med eksempelvis dukker fremmer barnets sproglige evner og udvikling af empati. Tegning og kreativt håndværk fremmer finmotorikken, og det er blot et par eksempler, på hvordan leg er med til at udvikle essentielle færdigheder.
Det er vigtigt, at børn engagerer sig i alsidig leg for at udvikle deres fulde potentiale, og at voksne udfordrer det enkelte barns evner.
Konsekvensen ved ikke at udfordre børn uden for en normativ kønsramme er, at barnet ikke opnår sit fulde potentiale, og at børn generelt får meget kønnede forudsætninger for udvikling i voksenlivet.
Hvilke positive effekter kan det have for et barn at blive præsenteret for forskellige måder at være sit køn på?
Du undgår, at barnet tidligt i livet får en følelse af at være forkert eller ikke passe ind, og barnet får dermed positive oplevelser med ”at være sig selv”.
Det giver blandt andet gode forudsætninger for generel trivsel senere i livet, da barnets selvværd og selvtillid ikke bygges op omkring at opføre sig som et bestemt køn.
Det har også en kæmpe betydning for de børn, som ikke passer ind eller lever op til normerne, for et stærkt inkluderende fællesskab har en positiv effekt for alle børn.
Hvad kan man selv gøre som forælder?
Du kan som forældre huske på De 4 R’er:
Refleksion – Tænk over, hvilke normer du selv er med til at reproducere. Vælger du kønnet legetøj til dit barn, inviterer du til kønsseparate børnefødselsdage, og tager du initiativ til alsidige aktiviteter? Du kan være et godt eksempel ved at sætte spørgsmålstegn ved normative udtalelser, som eksempelvis ”pigefarve”.
Ressourcer – Se på dit barns individuelle ressourcer og evner. Husk at opfordre dit barn til alsidig leg, og tag initiativ til aktiviteter, der udvikler dit barns svagere kompetencer.
Ros – Husk at rose dit barn for at være sig selv, ikke for at passe godt ind i en kønskategori. Ros dit følsomme barn for at græde, og dit fjollede barn for at være vild og pjattet – uanset køn.
Repressalier – Når du adfærdskorrigerer dit barn, så tænk på, om du ville gøre det samme, hvis barnet havde et andet køn. Eksempelvis i forhold til snavs på tøjet, uglet hår, når barnet græder, præferencer for farver, legetøj, aktiviteter etc.
Anbefalinger til bøger og film emnet til både børn og voksne
”Universet er det største i hele verden” af Mio Mahl udkom i 2015 og var en af de første bevidst kønsneutrale børnebøger på markedet. Gå på jagt efter børnebøger, der udfordrer stereotype forventninger til køn eller reflekter sammen med dit barn om hvilke stereotyper I møder i børneuniverset.
I 2021 udkommer bogen ”Børn og køn –skab flere muligheder for dit barn” af Cecilie Nørgaard, det venter vi spændt på i Sex & Samfund.
