”Det er blevet for nemt at sige, at kvinder bare er snerpede”
24-årige Niels bor i Svendborg, men han er opvokset i Vestjylland i en lille by nord for Ringkøbing. Han er sømand, og hvis ikke coronasituationen forhindrer det, skal han igen ud og sejle til februar.
- Det har været svært at undgå at følge med i debatten, fortæller han om MeToo, men jeg må indrømme, at jeg grundlæggende ikke synes, det er en særligt interessant diskussion.
På trods af at der er andre emner, Niels hellere vil tale om, mener han alligevel, at alle bør sætte sig ind i, hvad der foregår.
- Man må jo bare konstatere, at hvis Sofie Lindes tale til Zulu Comedy Galla, som jo ikke ligefrem er det mest feterede show, kan få så stor indflydelse, så må der jo være noget om snakken.
Forskel på land og by
Niels oplever, at der er stor forskel på at snakke MeToo med folk på landet i Vestjylland og med kollegaer fra de store byer Aarhus og København.
- Jeg tror ikke, særligt mange landmænd eller murere i Vestjylland kan genkende det der billede af magtstrukturer, der skulle styre det hele. Og jeg tror ikke, det er særligt interessant for dem at høre, hvad Jes Dorph har lavet for 20 år siden på TV2.
Ifølge Niels er det mere interessant at se på, hvad der sker nu ude på arbejdspladserne og i skolerne og at tage fat i noget mere konkret end magtstrukturer: for eksempel ligeløn og barsel.
- Der er ingen tvivl om, at universitetsstuderende nok skal blive enige med hinanden om, hvor skabet skal stå. Problemet er, at hvis man vil have de unge ude på landet med, så er det nødt til at være mere konkret. Ikke fordi man er dummere i Vestjylland eller på Lolland-Falster end på universiteterne i de store byer – men man har bare ikke så meget tid til at sidde og snakke.
Glad for at debatten bliver taget
Kathrine er 18 år og går i 3. g på bioteknologi-linjen på handelshøjskolen i Tønder. Da hun så Sofie Lindes tale, blev hun overrasket over, at nogen turde tage emnet op, men også glad.
- At det kom frem, så man kunne tale om det, det synes jeg, var godt. For det er noget, mange oplever, også helt ned i en ung alder.
Hun kunne genkende oplevelser, hun selv har haft, i det billede, Sofie Linde tegnede.
- Jeg kan huske, at da jeg lige var fyldt 16 og var gammel nok til at komme med til festen i teltet til byfesten, der blev jeg smækket i røven af en mand, der lige så godt kunne have været min far. Der er lidt en stemning af, at nu er du i byen, og derfor må man godt smække dig i røven.
Svært at få drengene med
På gymnasiet oplever Kathrine, at mange – især af drengene – synes, at de kvinder, der står frem, burde slappe lidt af.
- Der er tit den der indstilling med, at I er bare så snerpede, slap nu af, og det var for sjov. Og ofte er det jo ikke for sjov. Jeg synes, det er blevet for nemt at sige, at kvinder bare er snerpede og bare skal slappe af.
Vigtigt at lære om grænser
Kathrine mener, at man skal snakke om, hvor vigtigt det er at sige fra og at acceptere, når andre siger fra. Generelt mener hun, at vi skal blive bedre til at italesætte grænser.
- At genkende grænser er ikke noget, vi har lært om i seksualundervisning. Jeg tror, det kunne være gavnligt, at unge blev bedre til at snakke om grænser. Man må prøve at lære folk at genkende signalerne. Og lære unge piger og drenge at mærke efter, hvor deres egne grænser går.
- Jeg tænker, at hvis man lærer sine egne grænser bedre at kende, bliver det måske lidt nemmere – selvom det er skide svært – at vende sig om i situationen og sige: Hey, det skal du ikke.
Ærgerligt at nogle går med skyklapper
Lise på 25 er vokset op i Herning og bor nu i et hus med sin kæreste i udkanten af Aarhus. Hun arbejder med at koordinere indkøb i en stor virksomhed og studerer ved siden af.
Hun blev ligesom Kathrine glad for, at Sofie Linde satte gang i debatten, men hun synes samtidig, at den senere har taget en uheldig drejning.
- For eksempel i den debat mellem Sofie Linde og Pia Kjærsgaard. Jeg blev ærligt talt forarget over, hvordan andre kvinder ser på det og går med skyklapper. Det er ærgerligt, for det er med til at tale de sager ned, som er kommet ud.
Folk gør det sværere, end det er
På arbejdet oplever Lise mange blandede holdninger til debatten. Der bliver ofte grinet lidt og joket med, hvad man nu ikke kan tillade sig at gøre. Og så oplever hun kollegaer, der simpelthen er forvirrede over, hvor grænsen går.
- Jeg har en sød og velmenende kollega, som en dag sagde til mig, at jeg bar min graviditet flot. Med det samme sagde han: ”Ups nej, det må jeg ikke sige”.
Det synes Lise er ærgerligt, fordi det ikke er dét, der er pointen med MeToo-debatten.
- Han må jo hjertens gerne give komplimenter. Men hvis han havde sagt ”Din røv ser god ud i de bukser der”, så havde det været noget andet.
Ifølge Lise gør mange det mere kompliceret, end det i virkeligheden er. Hun mener, at det er ret simpelt og handler om at have respekt for hinanden.
- Jeg synes, det er synd, hvis det er det, folk tager med sig fra den her debat – at nu må man ikke gøre noget som helst længere, siger hun.
Vi skal tænke på, hvad vi lærer vores børn
For at komme sexisme til livs mener Lise, at et vigtigt skridt er at se kritisk på, hvordan vi opdrager børn og unge.
- Vi bliver opdraget til, at pigerne skal sige fra, og fyrene skal presse på. Det synes jeg helt klart er noget, man skal snakke om i skolen og derhjemme med forældrene.
Som eksempel nævner hun, at man ofte fortæller en pige, der er blevet slået af en dreng, at han slår, fordi han kan lide hende.
- Der skal man måske lige tage et skridt tilbage og spørge: Er det det, vi vil lære vores børn?
