Q&A: klimakamp og kvindekamp

Hvordan hænger seksuel og reproduktiv sundhed og rettigheder sammen med både befolkningsdynamikker og klima/miljø?

 - Klimaforandringer skaber udfordringer for særligt de fattigste og mest sårbare mennesker i verden. Det skaber pres på naturressourcerne, når eksempelvis vandløb tørrer ud pga. tørke

 - De lande som er mest udsat for klimaforandringer er ofte samtidig de lande, som har en stor befolkning og en stor befolkningsvækst (Uganda oplever både tørke og oversvømmelser pga. klimaforandringerne – og samtidig har de en befolkning på ca. 40 millioner mennesker i dag, som estimeres at vokse til over 100 millioner i 2050). Det medfører yderligere pres på de i forvejen pressede naturressourcer som fx vand.

 - For at kunne tilpasse sig effekterne af klimaforandringerne på en langtidsholdbar måde skal piger/kvinder og drenge/mænd være i stand til selv at bestemme, hvor mange børn de ønsker sig. Det kan de beslutte ud fra de sociale, økonomiske og miljømæssige ressourcer familien har tilgængelig. Det er klart, at det er lettere at få den i forvejen begrænsede høst til at række, hvis familien har 2-4 børn end hvis den har 5-7 børn.

 - Adgang til prævention, sikker abort og oplysning om seksuelle og reproduktive sundhedsydelser og rettigheder bør anses som en afgørende del af den klimatilpasning, som mange fattige lande står overfor.

Hvordan hænger seksuel og reproduktiv sundhed og rettigheder sammen med både ligestilling mellem køn og klima/miljø?

 - Kvinder og piger er mere sårbare end mænd og drenge over for klimaforandringer.

 - Hvis vi bruger eksemplet med vandforsyning igen, er det oftest piger og kvinder, der har til opgave at hente vand. Ved udtørrede brønde og vandløb skal kvinderne og pigerne gå længere afstande for at hente vand, og den ekstra tid de skal bruge på det kan gå ud over deres uddannelse, ligesom de er i fare for at blive  udsat for seksuelle overgreb på vejen.  

 - Ved en humanitær klimakatastrofe er det piger og kvinder, der har størst behov for sundhedsydelser pga. deres seksuelle og reproduktive behov, ligesom de er i størst fare for overgreb osv. 

Skal vi så ikke bare sætte en stopper for befolkningsvæksten i de lande, hvor den er høj?

- Der er mange historiske og nutidige eksempler på såkaldt ’befolkningskontrol’, som der bør tages kraftigt afstand fra fordi initiativerne er massive menneskerettighedskrænkelser.

 - Kinas et-barns-politik fra 1978 til 2014 betød, at mennesker der fik mere end et barn fik en bødestraf, ligesom der var stor kontrol med kvinder i den fødedygtige alders brug af prævention. Ifølge regeringen har politikken forebygget 400 millioner graviditeter, men det tal kan også forklares med, at Kina er blevet et mere rigt og moderne land, hvor kvinder og mænd selv vælger at få færre børn.

 - I Bangladesh tilbydes mænd og kvinder 24 US dollars i betaling fra regeringen til gengæld for sterilisation. Denne form for incitament og pres bruges særligt overfor fattige mennesker, og er stærkt bekymrende ud fra et rettighedsperspektiv.

 - I Indien har man udført masse-sterilisationer af især fattige kvinder, som man skyndte igennem en såkaldt samtykke-proces, uden at informere dem om andre mulige langtidsholdbare præventionsformer.

 - Kvinder fra Roma-minoriteter i Slovakiet, Tjekkiet og Ungarn har fået foretaget tvungne sterilisationer imod deres vilje i forbindelse med, at de har været på hospitalet for at få foretaget kejsersnit.

 - Hvordan ville vi i Danmark have det med, at staten skulle bestemme, hvor mange børn vi skulle have? Og hvad hvis en kvinde bliver gravid, selvom hun/hendes partner bruger prævention? Skal vi så indføre tvungne aborter?

Mener Sex & Samfund, at klimaforandringerne skyldes de fattige menneskers høje fertilitet - og at den høje fertilitet bidrager til yderligere udledning af drivhusgasser?

 - Nej. Udledningen af drivhusgasser er størst for rige mennesker og rige lande. Det blev allerede slået fast 1992, da UN Framework Convention for Climate Change blev vedtaget, hvori der står, at ’den største andel af historiske og aktuelle udledninger af drivhusgasser stammer fra de udviklede lande’ .

 - Ifølge Verdensbanken udleder en person i Rwanda i gennemsnit 0,1 ton CO2 årligt, sammenlignet med 6,4 ton for personer EU, 16,5 ton i USA og 45,4 ton i Qatar.

 - Samtidig er det dog de fattige udviklingslande, der lider mest under effekterne af klimaforandringerne. Her skal befolkningerne tilpasse sig deres nye klimarealitet med fx hyppigere tørkeperiode, behov for omlægning til nye afgrøder osv. Og de har behov for at være modstandsdygtige overfor de fremtidige klimaforandringer, som vi ved kommer.

Skal vi så bare tæppebombe Afrika med kondomer?

 - Vi arbejder med en menneskerettighedsbaseret tilgang til udvikling. Det betyder, at vi tror på, at man via oplysning om retten til prævention, information om seksuel og reproduktiv sundhed og rettigheder og muligheden for selv at vælge, når det kommer til seksuelle og reproduktive relationer, så vil de fleste mennesker vælge at få et antal børn, som de har ressourcerne til at tage sig af – og ikke det antal børn biologien medfører.

 - Vi ønsker, at alle mennesker har adgang til moderne præventionsformer – inklusiv kondomer – og selv træffer valget, om de vil bruge prævention eller ej.

Hvad mener Sex & Samfund så, at de rige/udviklede lande skal gøre?

 - Sex & Samfund mener, at de rige lande skal hæve deres ambitioner om at mindske deres udledning af drivhusgasser, og overføre teknologiske løsninger og finansiere klimatilpasningsprojekter i udviklingslandene.

 - Samtidig skal lande som Danmark, som er progressive på netop SRSR-området, bruge deres diplomatiske og finansielle tyngde til at presse på for, at SRSR kan integreres i klimatilpasningsprojekter, for at anerkende koblingerne og for at sikre bæredygtighed i projekterne. Det vil også sige, at klimafondene skal være åbne overfor, at støtte projektansøgninger, som indeholder SRSR-komponenter.

 - Klimatilpasning blev endelig anerkendt som en ligeværdig dimension til ’udledning’ med Parisaftalen, som blev vedtaget på COP21 i 2015.

SEX & SAMFUND TIL KLIMATOPMØDE: LÆS REPORTAGE FRA COP24 I POLEN HER